I Markedsføringslovens underafsnit om vildledning, nedsættende omtale m.v. står følgende:

Slangordbog for boligkøbere. Bemærk, jf. Markedsføringsloven, at “Der må ikke anvendes urigtige, vildledende eller urimeligt mangelfulde angivelser, som er egnet til at påvirke efterspørgsel eller udbud af varer, fast ejendom og andre formuegoder samt arbejds- og tjenesteydelser”.

Dette afsnit er desværre ikke kendt blandt særlig mange ejendomsmæglere, som benytter følgende omtaler:

  • Autentisk = Intet er blevet rørt siden huset blev bygget.
  • Børnevenligt kvarter = huset ligger muligvis klods op ad skole, eller hele kvarteret er befængt med højtskrigende unger”
  • Det ideelle hus for en håndværker = Huset er lige til at rive ned.
  • Entre med mulighed for møblering = En urimelig stor entre med masser af spildplads
  • Et hus for “gør det selv manden” = Der skal bruges år og formuer på at sætte huset i stand!
  • Et hus med mange muligheder = Et hus der med garanti kræver istandsættelse.
  • Et hus med mulighed for alternativ indretning = Huset er meget svær at indrette på grund dårlig planløsning.
  • Et rigtigt Pippi Langstrømpehus = Huset er fuldstændig smagsløst bygget/indrettet.
  • Flot = Normal.
  • Gedigen = Det er grimt, men holdbart.
  • Gode trafikforbindelser/transportmuligheder = Huset ligger opad voldsomt befærdet vej, eller med jernbane i baghaven.
  • Huset trænger til en “kærlig hånd” = Der skal bruges mange timer og penge på at sætte huset i stand.
  • Luftigt miljø = Huset er rygende utæt.
  • Meget stor = Knapt så lille.
  • Nyere = 20-30 år gammelt.
  • Nyt = 5-10 år gammelt.
  • Oprindelig = Det pågældende hus eller rum kræver stor renovering.
  • Overkommelig have = Haven er på størrelse med et frimærke.
  • Pæn = Kedelig eller helt almindelig.
  • Roligt kvarter = Der er ingen motorveje i umiddelbar nærhed af huset.
  • Rustikt = Det har ikke været sat i stand i mange år.
  • Skal ses! = Ejendomsmæglervrøvl – Hvem kunne finde på at købe et hus ubeset!?
  • Solgt eller gratis = Mere ejendomsmæglervrøvl – I følge nyere lovgivning må ejendomsmæglerne ikke “stavnsbinde” sælgere. Står du og skal sælge før du køber nyt, kan mægleren altså kun binde dig for et halvt år og herefter ikke forlange vederlag for perioden, hvis du ikke har fået solgt, da dine forventninger jo så ikke er blevet indfriet!
  • Urenoveret kælder = Kælderen kræver enten en større istandsættelse eller også er den simpelthen ikke brugbar.
  • Uudnyttet = Der er i det mindste et sted i huset som eventuelt kan blive pænt.
  • Ældre  = Faldefærdig

Slangordbog for boligkøbere.