Boligkøb med Tryghedsgaranti

Skøde og berigtigelse

Fra 1.990 inkl. moms *

Skøde og tinglysning/berigtigelse af Deres boligkøb eller boligsalg.

UDEN vanlig køberrådgivning. *excl. tinglysningsafgifter.

Læs mere her.

Rådgivning, skøde og berigtigelse

kr. 5.600 inkl. moms *

Ansvarsforsikret rådgivning og berigtigelse ved køb af alle typer ejendomme i hele Danmark. *excl. tinglysningsafgifter

Læs mere her.

Sælg Selv Boligsalg

kr. 8.800 inkl. moms *

Vort samlede honorar for SælgSelvBoligsalgs assistance inkl. udarbejdelse af købsaftale

Honoraret inkluderer udarbejdelse af Købsaftalen med efterfølgende berigtigelse af skøde. Læs mere her.

Fuldt ansvarsforsikret rådgivning

Deres garanti for en sikker bolighandel

Vore ydelser er fuldt ansvarsforsikret og omfattet af Loven om omsætning af fast ejendom, samt Loven om juridisk rådgivning. Læs mere her.

Huseftersynsordningen

-Tilstands- og El-rapport samt ejerskifteforsikring

Huseftersyn ved boligkøb og boligsalg. – en del af Bekendtgørelse af lov om forbrugerbeskyttelse ved erhvervelse af fast ejendom m.v. Læs her om bolighandel og jura.

Huseftersyn ved boligkøb og boligsalg. Huseftersynsordningen, som omfatter udarbejdelse af tilstandsrapport og elinstallationsrapport, er lavet for at sikre mod uforudsete økonomiske overraskelser, når du køber og sælger en bolig. Det burde med rimelig kunne antages, at tilstandsrapporten og el-rapporten beskriver en bygnings tilstand. Men det er ikke hele sandheden, og det bør De som køber vide, før De handler.

Huseftersynsordningen beskriver reglerne for hvordan og hvornår der skal udarbejdes en tilstandsrapport samt el-rapport og hvem, der må udføre dem.

Her kan De læse om huseftersynsordningen, herunder hvordan ordningen fungerer, hvordan den forvaltes, hvilke krav der er til den byggesagkyndige, og hvilke krav der er til en tilstandsrapport.

Huseftersynsordningen er til for at beskytte køber og sælger mod økonomiske overraskelser i forbindelse med køb og salg af private boliger. Som sælger har man ansvar for husets tilstand i 10 år efter salget, men med en tilstandsrapport og et tilbud om en ejerskifteforsikring, hvor sælger betaler halvdelen af forsikringspræmien, kan man blive fritaget for dette ansvar.

Bekendtgørelsens officielle navn Bekendtgørelse af lov om forbrugerbeskyttelse ved erhvervelse af fast ejendom m.v.

Se endvidere Sikkerhedsstyrelsens website om Huseftersynsordningen

Med en el- og tilstandsrapport i hånden skal De, som boligkøber, således være opmærksom på:

At det ikke er nogen garantierklæring for, hvordan boligen er
At kvaliteten og indholdet af rapporterne kan være forskellige
At nogle bygningssagkyndige har særlige samarbejdsaftaler med den mægler, der har huset til salg
At De altid bør tage Deres egen byggesagkyndige eller en god håndværker med ud og se huset.

Bemærk, Tilstandsrapporten er ingen garanti for ejendommens stand!

De enkelte undtagelser i huseftersynsbekendtgørelsen

Huseftersyn ved boligkøb og boligsalg. I huseftersynsbekendtgørelsen er fra huseftersynet – ud over forhold uden for bygningerne -undtaget følgende:

bagatelagtige forhold,
bygningsdele, der ikke kunne efterses,
bygningens funktionsforhold,
æstetiske og arkitektoniske forhold,
sædvanligt slid og ælde,
løsøre, såsom hårde hvidevarer, samt
bygningens almindelige vedligeholdelsesstand

Denne opremsning vedrører forhold, der “normalt ikke vil kunne give anledning til mangelkrav fra en køber”. Gør de det alligevel, er sælger altså ansvarsfri, f.eks. fordi der ikke er tale om skader eller tegn på skader, eller fordi der er tale om forhold, som det påhviler køber selv at undersøge nærmere.

Ud over dette opnår sælger også ansvarsfrihed for forhold i sekundære bygninger, som den sagkyndige har holdt ude fra huseftersynet. Det drejer sig om bygninger, hvorfor bestemmelsen i § 2, stk. 1, finder tilsvarende anvendelse, som ved bygninger, der er undersøgt.

At resultatet bliver sådan, forekommer tillige fornuftigt på grund af, at køber via tilstandsrapporten jo får oplysning om, at der findes forhold (hele bygninger), der ikke er undersøgt. Situationen bør dog kun opstå i de tilfælde, hvor de sekundære bygninger er i så dårlig stand, at det ikke tjener noget formål at foretage huseftersyn og udfærdige tilstandsrapport for disse bygninger. I så fald vil der være afkrydset i ja-rubrikken på den pågældende side i tilstandsrapportformularen (spørgsmål 3 på siden for ejendommens hoveddata).

Er de sekundære bygninger ikke accessoriske til beboelsesbygningerne, men f.eks. bygninger, der anvendes helt eller delvist til erhvervsmæssige formål, (værksteder, lagerhaller m.v.), er der i praksis set eksempler på, at den sagkyndige har undladt at foretage eftersyn og har indføjet bemærkning herom i tilstandsrapporten. Noget sådant er efter Huseftersynssekretariatets opfattelse ikke korrekt fremgangsmåde. Uanset om den sagkyndige burde have undersøgt den pågældende bygning eller ej, må retsvirkningen dog være, at sælger ikke er ansvarlig for forhold vedrørende den pågældende bygning.

Alle de syv undtagelser i huseftersynsbekendtgørelsen nævnt ovenfor har betydning for vurderingen af, i hvilke tilfælde den sagkyndige kan gøres erstatningsansvarlig.

For så vidt angår omfanget af sælgers ansvar er det klart, at sælger ikke kan gøres ansvarlig for de forhold, der falder ind under undtagelserne i bekendtgørelsen, så længe det drejer sig om forhold vedrørende bygningerne, og der ikke foreligger en af de i ejendomskøbslovens § 2, stk. 4, opremsede undtagelser til sælgers ansvarsfrihed. Hvad angår løsøre kan der dog siges at være en vis uklarhed i det gældende regelsæt.

Særligt om løsøre og hårde hvidevarer

Lader en genstand på en ejendom sig ikke kategorisere som en ejendomsbestanddel, er der panteretligt tale om løsøre, jf. tinglysningsloven § 38. Imidlertid findes på området en meget omfattende praksis, der ikke tager hensyn til, om de pågældende genstande let lader sig fjerne eller ej, og heller ikke til, om genstandene eller bygningerne er særligt tilpassede hinanden.

Til bygningerne henhører derfor i denne henseende bl.a. varigt anbragte hårde hvidevarer i form af:

køle- og svaleskabe, skabs- og kummefrysere, komfurer, emhætter, opvaskemaskiner, vaskemaskiner, centrifuger og tørretumblere.

Endvidere betragtes efter praksis også følgende genstande som så integrerede dele af bygninger, at de ikke kan pantsættes særskilt: El-radiatorer, væg til væg-tæpper, dørtelefoner, brændeovne, markiser, baldakiner, overdækning af terrasser, antenner og muligvis tyverialarmanlæg.

Undtagelserne til sælgers ansvarsfrihed i lovens § 2, stk. 4

Huseftersyn ved boligkøb og boligsalg. Selv om sælger har opfyldt betingelserne i ejendomskøbsloven § 2, stk.1, og dermed har opnået ansvarsfrihed, gælder efter bestemmelsens § 2, stk. 4, alligevel visse undtagelser til ansvarsfriheden.

Er en situation omfattet af undtagelserne, kan køber gøre misligholdelsesbeføjelser gældende overfor sælger efter de almindelige regler herom.

Det er herfor som altid en betingelse, at der foreligger en mangel set i relation til den mellem sælger og køber indgåede købsaftale, herunder om der fra sælgers side er givet en garanti, eller om sælger har givet fornøden information vedrørende forholdet, om køber selv burde have konstateret forholdet inden købsaftalens indgåelse, eller om der – hvor det netop nævnte ikke gør sig gældende – er tale om forhold, som vurderes alligevel at ligge ud over, hvad en køber skal tåle.

Bestemmelsen i § 2, stk. 4, er sålydende:

“Uanset bestemmelsen i stk. 1 kan køberen påberåbe sig forhold, som er opstået efter udarbejdelsen af eller fornyelsen af tilstandsrapporten, jf. § 4, stk. 1, samt påberåbe sig, at et forhold strider mod en servitut eller offentligretlige forskrifter. Køberen kan desuden påberåbe sig en mangel, hvis sælgeren har ydet en garanti med hensyn til det pågældende forhold eller har handlet svigagtigt eller groft uagtsomt. Køberen kan i øvrigt gøre erstatningskrav gældende efter almindelige regler, hvis sælgeren har opført bygningen med salg for øje.”

Forhold, hvorom sælger har ydet en garanti

Om sælger har givet en garanti, skal afgøres efter sædvanlige obligationsretlige principper.

Det antages normalt, at oplysninger, der fremgår af selve aftaledokumenterne (salgsopstilling, købsaftale og skøde) som udgangspunkt vil kunne tillægges virkning som en garanti.

Oplysninger overgivet til køber i form af knap så centrale dokumenter, herunder information fremskaffet fra andre end sælger, kan derimod som udgangspunkt ikke tillægges virkning som en garanti fra sælgers side.

Med tilstandsrapporten modtager køber en lang række oplysninger om ejendommen, afgivet af den bygningssagkyndige over for rekvirenten af rapporten, typisk sælger eller en, der handler på sælgers vegne.

Om sælger ved overgivelse af rapporten til køber kan siges at afgive en garanti for rigtigheden den sagkyndiges oplysninger, må som udgangspunkt besvares benægtende. Retsstillingen her er den samme som ved aflevering af andre fejlbehæftede oplysninger fra tredjemand, og praksis er relativ entydig på dette område. Sælger ifalder kun garantiansvar, hvis han på en eller anden måde bekræfter rigtigheden af oplysninger i tilstandsrapporten.

Ejendomskøbsloven har med hensyn til garantispørgsmål affødt et nyt fænomen. Det drejer sig om, at sælger almindeligvis selv afgiver oplysninger i tilstandsrapporten. I denne sammenhæng har det derfor interesse at vurdere, om disse sælgeroplysninger helt eller delvist kan tillægges karakter af en garanti fra sælgers side.

I alle versioner af tilstandsrapportformularen findes umiddelbart efter ejer oplysningerne og dennes underskrift følgende passus, som ikke er specielt fremhævet:

“Disse oplysninger gives efter ejerens bedste overbevisning, men det kan ikke forventes, at ejeren i alle tilfælde har et dækkende kendskab til forholdene, især ikke, hvis de ligger før ejendommens overtagelse eller ligger adskillige år tilbage.”

Med denne formulering er der lagt op til, at det må afgøres ud fra en konkret fortolkning i hvert enkelt tilfælde, om oplysningen fra sælger har garantiens karakter, eller om der blot er tale om oplysninger, der ikke kan give køber misligholdelsesbeføjelser.

Denne praksis afviger ikke fra det foran anførte, og det kan herefter konkluderes, at sælgeroplysningerne i tilstandsrapporten efter omstændighederne skal fortolkes som en garanti fra sælgers side vedrørende nærmere angivne forhold, men udgangspunktet er, at oplysningerne ikke er garantier.

Spørgsmålet, om sælger giver garanti ved besvarelse af spørgsmål, skal ikke bare ses i relation til selve tilstandsrapportformularen.

En række mæglerkæder har ved introduktion af forskellige former for tillæg til tilstandsrapporterne, f.eks. kaldet Sundhedsattester (se nedenfor), foranlediget, at sælger afgiver en række oplysninger ud over de, der normalt besvares i forbindelse med udfyldelse af tilstandsrapporten.

Også her må det konkret vurderes, om der kan siges at være afgivet en egentlig garanti fra sælgers side med den effekt, at sælger ikke bliver ansvarsfri for de pågældende forhold, eller om det anførte alene kan betegnes som oplysninger, der ikke har særlige retlige konsekvenser for sælger.

I den forbindelse er det bemærkelsesværdigt, at ejendomsformidleren med tillægget påfører sin opdragsgiver en risiko for, at hans ansvarsfrihed begrænses i forhold til, hvad der kunne have været tilfældet, såfremt sælger alene havde besvaret spørgsmålene i tilstandsrapportformularen. Der ses dog i praksis endnu ikke at være eksempler på, at sælger er fundet garantiansvarlig for oplysninger i tillægserklæringer.

At der opstår en yderligere risiko for sælger understreges af det forhold, at selv om køber måtte have tegnet en ejerskifteforsikring, så dækker denne i følge rammebetingelsernes pkt. 4, nr. 4, ikke dækker forhold, hvorom sælger har garanteret.

Uanset om sælgeroplysningerne er afgivet i selve tilstandsrapporten eller i et særligt tillæg hertil, kan det med henblik på vurderingen af, om der er afgivet en garanti fra sælgers side eller ej, spille ind, under hvilke omstændigheder formularen er blevet udfyldt. I visse tilfælde bistår den bygningssagkyndige meget aktivt sælger med besvarelsen af spørgsmålene i rapportformularen/tillægget. Kan det efterfølgende af sælger godtgøres, at hans indflydelse på besvarelsen har været mindre end normalt, vil dette forhold kunne trække i retning af, at oplysningerne alligevel ikke skal fortolkes som en garanti. I den forbindelse må det i øvrigt være underordnet, om sælger har skrevet under i rapporten eller ej, i hvert fald så længe det ligger fast, at sælger selv har besvaret spørgsmålene.

Som udgangspunkt må det være således, at sælger ikke bliver garantiansvarlig for den bygningssagkyndiges eventuelle fejlagtige oplysninger i tilstandsrapporten. Også her vil sælger dog efter omstændighederne kunne ifalde ansvar, såfremt han aktivt på købers forespørgsel eller ved indføjning af oplysningen i købsaftalen har bekræftet forhold, som den sagkyndige har beskrevet forkert. I tilfælde, hvor den beskikkede bygningssagkyndige selv har afgivet en garanti over for køber, forpligter garantien på samme måde ikke sælger, medmindre han kan anses for selvstændigt at have påtaget sig også at hæfte som garant.

I denne forbindelse spores der tendens til at statuere sælgeransvar for forhold, hvor sælger uden tvivl har forsømt sin loyale oplysningspligt (den del af pligten, der gælder viden, som sælger med sikkerhed har haft), således at der kun opnåedes ansvarsfrihed vedrørende forhold, hvorom sælger burde have haft viden.

Tillæg til Tilstandsrapporter, Sundhedsattester og lign.

De fleste større danske ejendomsmæglerkæder sælger Sundhedsattester og andre former for tillægsrapporter til de officielle tilstandsrapporter i forbindelse med deres formidling af ejendomshandler.

Disse attester udarbejdes i dag af byggesagkyndige som et tillæg til den lovpligtige tilstandsrapport, og attesterne indeholder sædvanligvis en række yderligere informationer om de forbehold og skader, som er indeholdt i tilstandsrapporten. Sundhedsattesten angiver endvidere et estimat af omkostningerne til udbedring af tilstandsrapportens forbehold og skader.

Forbrugerrådet, betragter imidlertid sundhedsattesterne som helt overflødige, og ifølge Forbrugerrådet bruger nogle af kæderne disse tillægsrapporter til at lave et skønmaleri, hvor husets sande tilstand ikke står helt så klart, som den gør i den officielle tilstandsrapport.

Kritik af Sundhedsattesterne

Sundhedsattesterne er samtidig genstand for en meget alvorlig kritik, bl.a. fra Forbrugerrådets side. Forbrugerrådet har endvidere direkte advaret boligkøbere mod at sammenblande Sundhedsattester og tilstandsrapporter.

Retstilstanden ved Sundhedsattester

Disse Sundhedsattesters retstilstand er dog yderst usikker, og de skal derfor tages med et vist forbehold, idet attesterne i deres indhold og udformning ikke er juridisk bindende for ejendomsmæglerne, hvorved boligkøberne indgydes en falsk tryghed i forbindelse med et givent boligkøb. Ankenævnet for Huseftersyn har således i mere end 25 ankesager fastslået, at de byggesagkyndige ikke er erstatningsansvarlige for fejl de har begået i de udarbejdede Sundhedsattester.

Den forsikringsmæssige værdi af Sundhedsattester

Huseftersyn ved boligkøb og boligsalg. Det ofte anførte argument fra ejendomsmægler side, at attesterne har en retsmæssig bevisstilling ved en eventuel senere forsikringssag holder ikke stik.

Såfremt man således ser på den juridiske side af sagen, har Sundhedsattesterne ingen sammenhæng med forsikringsdækningen. Tilbuddene på ejerskifte- og ejendomsforsikringerne er således ene og alene udfærdiget på grundlag af tilstandsrapporterne.

Sundhedsattesten har dermed ingen forsikringsmæssig værdi for boligkøberen, idet det er et gennemgående træk, at forsikringsselskaberne ikke tillægger sundhedsattesterne nogen værdi i sager om ejerskifteforsikring.