Som boligejer har du ansvar både for at indberette data om din ejendom og desuden sikre at oplysningerne fra kommunen, som også har indberetningspligt, er korrekte.
Som boligejer i Danmark har du pligt til at indberette en lang række oplysninger, som fx areal, beliggenhed, anvendelse og din boligs installationer. Men der er også data, som kommunen indberetter – det gælder bl.a. lokalplaner, ejendomsvurderinger og energimærker.
”Indberetning til Bygnings- og Boligregistret (BBR) er boligejerens ansvar, så pilen peger på dig, når det handler om data om din bolig. Der er også oplysninger, som kommunen har pligt til at indberette, men ansvaret for, at de er korrekte, hænger stadig på dig som boligejer, og det kan få store konsekvenser, hvis kommunen ikke har styr på indberetningen.”