INDSIGT OG PARATVIDEN

UAFHÆNGIG AKTØR

BoligAssistancen er uafhængig af alle andre aktører og grupperinger på boligmarkedet og giver boligkøbere - og boligsælgere, indsigt samt paratviden, så de kan træffe de rigtige valg i deres bolighandel på det rigtige grundlag og på det rigtige tidspunkt.

WHISTLEBLOWER

EN UDFORDRING TIL MARKEDETS AKTØRER

BoligAssistancen har 35 års ekspertise og er et kvalificeret, professionelt og konkurrencedygtigt alternativ og modspil til alle øvrige aktører på boligmarkedet. Vi ansporer til justering af skøde priser samt øvrige boligydelser m.v. til gunst for private købere og sælgere af bolig.

Vi betragtes derfor af mange som branchens Whistleblower!

Sælgerrådgiveren i en bolighandel

-Sælgerrådgiverens vejledning af sælger og ansvar ved sagens påbegyndelse

Deres sælgerrådgiver, eksempelvis en ejendomsmægler, er forpligtet til at give Dem den fornødne vejledning i forbindelse med salget af Deres ejendom og er endvidere omfattet af en række forpligtelser i relation til undersøgelsen af ejendommens forhold. Formålet hermed er bl.a. at fastlægge mindstekravet til forbrugerinformation om rettigheder og pligter vedrørende salg af fast ejendom.

Rådgiveren skal således sikre, at sælger bl.a. er vidende om:

  • behov og mulighed for byggeteknisk gennemgang herunder reglerne om sælgers mulighed for ansvarsfrihed for byggefejl , samt mulighed for udarbejdelse af tilstandsrapport i de tilfælde, hvor reglerne i Lov om forbrugerbeskyttelse ved erhvervelse af fast ejendom ikke kan anvendes
  • regler om energimærkning
  • sælgers loyale oplysningspligt
  • hvornår og efter hvilke regler ejendomsmægleren har ret til salær og omkostningsdækning
  • hvilke pligter, der påhviler ejendomsmægleren i forbindelse med kommissionsforholdet
  • hvilket tilbehør, der medmindre andet er aftalt medfølger i handlen samt reglerne for oplysning om tilbehør, der evt. er lejet/leaset
  • hvilke regler, der er gældende, hvis ejendommen er helt eller delvist udlejet

Rådgiverens undersøgelsespligt

Der påhviler Deres sælgerrådgiver/ejendomsmægler en generel undersøgelsespligt i forbindelse med Deres formidlingsaftale med denne.
Sælgerrådgiverens/ejendomsmæglerens undersøgelses – og handlepligt skal bl.a. sikre:
  •  at ejendomsmægleren umiddelbart efter modtagelse af ejendommens dokumenter gennemgår disse bl.a. med hensyn til bl.a.:
    • ejendommens anvendelse og anvendelsesbegrænsninger
    • bygningsarealer/grundarealer og grænser
    • ejendommens forsynings- og afledningsnet
    • vedtagne omkostningskrævende arbejder
    • at ejendomsmægleren foretager det nødvendige i forbindelse med undersøgelsens resultater, herunder
    • at ejendomsmægleren sammenholder ejendommens dokumenter med de fysiske forhold på ejendommen
    • at ejendomsmægleren selvstændigt kontrollerer sælgers oplysninger i det omfang disse giver anledning hertil.

Ejendomsundersøgelser

Der påhviler Deres sælgerrådgiver/ejendomsmægler pligt til at indhente ejendommens dokumenter. Formålet hermed er at sikre, at rådgiverens/ejendomsmæglerens undersøgelser vedrørende ejendommens dokumenter og forhold er fyldestgørende Det skal sikres, at rådgiveren/ejendomsmægleren umiddelbart efter formidlingsaftalens indgåelse, og i realiteten før en salgsopstilling udarbejdes, rekvirerer nødvendigt og manglende dokumentationsmateriale, som eksempelvis:
  • tingbogsattest
  • el-rapport
  • Ejendomsdatarapport
  • ejerlejlighedskort og ejerlejlighedsskema
  • matrikelkort
  • bygningstegninger m.v.,
  • tingbogsattest og tilgængelige servitutter og deklarationer
  • generalforsamlingsreferater og vedtægter regnskab og budget for (grund)ejerforening
  • kopi af pantebreve
  • vurderingsmeddelelse
  • BBR-ejermeddelelse
  • evt. bygningsattester/ibrugtagningstilladelser
  • forsikringspolice/kvittering
  • ejendomsskattebillet
  • Evt. lejekontrakter
  • Evt. isoleringsattest
  • Evt. tankattest
  • Lokalplan/byplan
  • Gyldig energimærkning
Ovenstående er en langt fra komplet og udtømmende oversigt. Herudover skal ejendomsmægleren forespørge sælgeren, hvorvidt der foreligger tidligere tilstandsrapporter. Hvis der skal udarbejdes ny tilstandsrapport skal ejendomsmægleren informere sælger om, at information om tidligere rapport skal videregives til den byggesagkyndige, og hvis der ikke skal udarbejdes ny tilstandsrapport, skal ejendomsmægleren om muligt indhente kopi af den tidligere tilstandsrapport til brug for udlevering til køber.

Handle- og undersøgelsespligt af dokumenter

Der påhviler Deres sælgerrådgiver/ejendomsmægler en handle – og undersøgelsespligt i forbindelse med ejendommens dokumenter og oplysninger. Formålet hermed er at synliggøre rådgivernes/ejendomsmæglerens undersøgelsespligt generelt, og handlepligt i forbindelse hermed. Det skal bl.a. sikres:
  • at sælgerrådgiveren/ejendomsmægleren umiddelbart efter modtagelse af ejendommens dokumenter gennemgår disse bl.a. med hensyn til:
    • ejendommens anvendelse og anvendelsesbegrænsninger
    • bygningsarealer/grundarealer og grænser
    • ejendommens forsynings- og afledningsnet
    • vedtagne omkostningskrævende arbejder
    • at ejendomsmægleren foretager det nødvendige i forbindelse med undersøgelsens resultater, herunder
      • at ejendomsmægleren sammenholder ejendommens dokumenter med de fysiske forhold på ejendommen
      • at ejendomsmægleren selvstændigt kontrollerer sælgers oplysninger i det omfang disse giver anledning hertil.

Vejledning i forbindelse med Købsaftale

Sælgerrådgiveren/ejendomsmægleren skal yde vejledning til sælger ved købstilbud/købsaftalen Formålet hermed er, at gøre sælger bekendt med sin oplysningspligt og i øvrigt vejlede denne om handlens konsekvenser. Det skal sikres, at sælger gøres bekendt med bl.a.:
  • pligten til at oplyse, hvad sælger ved om ejendommen (den “loyale oplysningspligt”)
  • konsekvensen af oplysningerne
  • konsekvensen af fortielser
  • købsaftalens indhold i øvrigt og
  • konsekvenserne af de enkelte bestemmelser i denne
  • at sælger er bekendt med, at købsaftalen først er endelig, når forbehold, fortrydelsesret og debitorgodkendelse er afklaret
  • at alle købstilbud forelægges sælger, herunder at sælgerrådgiveren/ejendomsmægleren tilbyder sælger ved fremlæggelse af et skriftligt købstilbud at udarbejde nyt salgsbudget.
  • at sælger er bekendt med muligheden for kurssikring, hvis der i handlen optages eller indfries lån, som sælger har kursrisikoen for.
Ovenstående er en langt fra komplet og udtømmende oversigt.

Oplysninger i købsaftalen om ejendommen og parterne

Sælgerrådgiveren/ejendomsmægleren skal sikre at alle relevante oplysninger medtages i aftalen.

Formålet hermed er at sikre, at alle relevante oplysninger og aftaler indgår i købsaftalen. Det skal bl.a. sikres:

  • at alle relevante oplysninger fra sælger og fra ejendomsmæglerens undersøgelser medtages i købsaftalen,
  • at formalia omkring parternes identitet, bopælsland og civilstand er behandlet korrekt i købsaftalen

Individuelle vilkår i købsaftalen

Sælgerrådgiveren/ejendomsmægleren skal sikre at alle oplysninger og forbehold indgår i aftalen.

Formålet hermed er at sikre, at alle indgåede aftaler, sælgeroplysninger og forbehold nedfældes i købsaftalen.

Det skal bl.a. sikres:
  • at alle nødvendige oplysninger medtages i købsaftalen, herunder
  • at alle individuelle aftaler indføres i købsaftalen
  • at specielle oplysninger fra sælger om ejendommens forhold er indføjet i købsaftalen
  • at der tages nødvendige forbehold for udestående svar/-undersøgelser
  • at forbeholdet præciserer frister og til hvem evt. indsigelse skal ske
  • at det af forbeholdet fremgår, hvad der skal ske, hvis forbeholdet ikke kan opfyldes
  • at når en købsaftale ikke underskrives samtidig af parterne, skal der angives en frist for modpartens accept.
Ovenstående er en langt fra komplet og udtømmende oversigt.

Oplysning til køber ved købstilbuddet/købsaftalen

Sælgerrådgiveren/ejendomsmægleren skal sikre behørig oplysning overfor og vejledning af køber.

Formål

Formålet hermed er at sikre, at køber bliver vejledt om fortrydelsesret, tilstandsrapport, forsikringsoplysning og kurssikring. Det skal bl.a. sikres:
  • at køber gøres bekendt med at handlen først er indgået, når købsaftalen er underskrevet af begge parter og
  • at det står sælger frit, om han vil acceptere et købstilbud, uanset om dette svarer til udbudsvilkårene
  • fortrydelsesretten før og efter sælgers underskrift henholdsvis ved sælgers afgivelse af salgstilbud
  • reglerne om sælgers frigørelse fra ansvar for fysiske fejl, hvis sælger rettidigt har fremlagt tilstandsrapport og forsikringsoplysning samt skriftligt har tilbudt at betale mindst halvdelen af ejerskifteforsikringspræmien
  • at køber medmindre andet specielt er aftalt har kursrisikoen for de i handlen indgående lån
  • at ejendomsmægleren er sælgers rådgiver, hvorfor køber bør søge egen rådgiver
Ovenstående er en langt fra komplet og udtømmende oversigt.
BoligAssistancen garanterer, at vi ikke er ejendomsmæglere/ejendomsformidlere
Alle vore ydelser indenfor køberrådgivning og berigtigelse er omfattet af Lov om omsætning af fast ejendom samt Lov om Juridisk rådgivning og er dermed tilknyttet Klagenævnet for Ejendomsformidling. Vor virksomhed drives endvidere på baggrund af Lov om Juridisk Rådgivning (Lov nr. 419 af 9. maj 2006), idet vor rådgivning udføres efter reglerne for god advokatskik. Bemærk, at da vort selskab ikke er en ejendomsmæglervirksomhed, omfatter vor sælgerrådgivning ikke nogen for ejendomsformidlingsydelser. Vore sælgerydelser således ikke at opfatte som de traditionelle ejendomsmæglerydelser, og vore sælgerydelser og sælgerrådgivning er ikke omfattet af Lov om Omsætning af fast Ejendom og tilknyttede bekendtgørelser.

E-mail og telefon

E-mail: post@boligassistancen.dk

Telefon: (+45) 49 14 91 84

Telefonekspedition hverdage 09:00 til 12:00

TRUSTPILOT ANMELDELSER

Trustpilot