|
Salgsbudget- og provenu
Når De
vurderer mæglerens forslag til salgsbudgettet, skal de være opmærksom
på, at kursudviklingen kan påvirke salgsbudgettet, og dermed
det, der bliver tilbage til Dem selv.
Salgsbudgettet
skal indeholde følgende:
-
Angivelse
af forudsætningerne bag de budgetterede indtægter og
udgifter (angivelse af kurs på obligationerne i forbindelse
med ejerskiftelånet, kurs på obligationer og pantebreve, der
skal indfries i forbindelse med salget)
-
Angivelse
af diverse omkostninger til attester, foto o. lign.
-
Bestemmelse
om, at sælger skal betale alle udgifter på boligen frem til
overtagelsesdagen, og at køber skal betale dem efter
overtagelsesdagen
Ejendomsformidleren
foretager en provenuberegning - det vil sige en opgørelse af,
hvad De får udbetalt, når handlen er helt afsluttet - på det
tidspunkt, hvor formidlingsaftalen indgås.
Denne
beregning indgår i salgsbudgettet. En mere nøjagtig beregning
foretages i forbindelse med indgåelse af købsaftalen, det vil
sige når eller i forbindelse med, at De underskriver købsaftalen.
Ejendomsformidleren
skal foretage begge beregninger i et dokument, der kaldes
"salgsprovenuet".
Det samme
dokument laves altså to gange. Første gang når
formidlingsaftalen indgås, og anden gang når boligen sælges.
Når
formidlingsaftalen indgås, udarbejdes der to provenuberegninger i
salgsbudgettet alt efter, om ejendommen bliver handlet kontant
eller finansieret.
På
salgstidspunktet udarbejdes salgsprovenuet efter de faktiske
handelsvilkår. Salgsprovenuet er naturligvis meget vigtigt, fordi
De her kan se, hvad De får ud af at sælge Deres bolig i kroner
og øre.
Provenuet
fremkommer ved at trække udgifterne fra indtægterne.
Provenuet er
det beløb, De kan bruge efter den endelige afslutning af handlen
- det vil sige, når skødet er tinglyst uden præjudicerende
retsanmærkninger.
|