Lånebevis
Kært
barn har mange navne
LåneBevis, Købercertifikat, Køberbevis og
mange flere.
Fordelene
ved at indhente et sådant bevis fra typisk en kreditforening er,
at De hurtigt kan slå til, når De finder den rigtige bolig.
Beviset er nemlig ensbetydende med, at De allerede
har finansieringen på plads, hvis boligen ligger inden for det
beløb, långiver har godkendt Dem til.
Endvidere
kan beviset bruges overalt, dvs. at det er gyldigt over for alle,
der har boliger til salg.
Herudover
vil den endelige låneansøgning gå betydeligt hurtigere,
eftersom långiver allerede har behandlet Deres økonomiske forhold. De vil derfor typisk allerede modtage Deres endelige lånetilbud inden for
48 timer.
De
har således sparet tid og fået en økonomisk handlefrihed ved at
indhente beviset på forhånd.
Når
De planlægger at bestille et Købercertifikat bør De først og
fremmest etablere et privatbudget.
Budgettet
giver Dem en vejledende beregning af, hvor meget De kan købe
bolig for og det mest nøjagtige grundlag for at indhente et købercertifikat
i kreditforeningen.
Det
tager tid at lægge et realistisk og anvendeligt budget - til gengæld
kan De gemme budgettet og bruge det igen og igen.
Læs
mere
her
om privatbudget.
Når
De har lagt Deres budget, kan De på de fleste kreditforeningers
hjemmesider søge om Købercertifikat ved at udfylde et
ansøgningen
online.
Det
kræver dog, at De først beregner kontantprisen på Deres nye
bolig ved f.eks. at bruge kreditforeningens angivelse af
vejledende
kontantpris.
Når
kreditforeningen har modtaget Deres ansøgning,
modtager De en låneorientering fra långiver via
e-mail,
samtidig vil De modtage den originale
ansøgning med posten til underskrift.
Sammen
med den underskrevne ansøgning og samtykkeerklæring skal De
vedlægge en kopi af en række dokumenter, som er angivet i
ansøgningen
(de fleste långivere forlanger, at De
fremsender Deres seneste to lønsedler og årsopgørelser førend
selve beviset bliver ekspederet).
De
sender herefter det hele retur til kreditforeningen i den vedlagte
svarkuvert, hvorefter De sædvanligvis vil modtage Købercertifikatet
i løbet af 1-2 hverdage.
De
kan betragte låneorienteringen som en rettesnor, indtil De
modtager det endelige LåneBevis.
Når
De ansøger om et bevis, skal långiver bruge en række
oplysninger om Deres økonomiske forhold. De sparer tid, hvis De
finder oplysningerne frem, inden De går i gang med at indtaste
Deres tal. Oplysningerne omhandler:
Deres
nuværende bruttohusleje
Uanset
om Deres nuværende bolig er en ejer- eller lejebolig, skal De
indtaste Deres boligudgifter, så långiver ved, hvor stor en del
af Deres indkomst, De bruger på boligudgifter. Er De to eller
flere om købet, skal De indtaste Deres samlede nuværende
boligudgifter.
Oplysninger
om Deres formue og gæld
De
skal bruge kontoudskrifter fra Deres pengeinstitut og
PBS-oversigter eller girokvitteringer fra Deres långivere. Långiver
bruger oplysningerne til at danne sig et overblik over Deres
samlede forpligtelser i forhold til Deres indkomst.
Deres
indkomst før og efter skat
Tallene
finder De enten på Deres lønseddel, hvor De ganger lønnen op
til en årlig indtægt eller på Deres årsopgørelse fra skattevæsenet.
Långiver ser om forholdet mellem brutto- og nettoindkomsten ser
fornuftigt ud.
De
kan også
downloade
et ansøgningsskema fra kreditforeningernes hjemmesider. I
ansøgningsskemaet skal De blandt andet oplyse kontantprisen på
Deres nye bolig - den kan De udregne ved hjælp af
kreditforeningens angivelse af
vejledende
kontantpris.
Når
De har printet og udfyldt ansøgningen, et budgetskema og
underskrevet en samtykkeerklæring, sender De papirerne til
kreditforeningen, hvorefter De sædvanligvis vil modtage Købercertifikatet
i løbet af 1-2 hverdage.
Såfremt
De har spørgsmål til kreditforeningernes Købercertifikat, er De
altid velkommen til at ringe til BoligAssistancen
eller direkte til den pågældende kreditforening.
|