Tofamiliehuse - ideel anpart eller udstykning
Ideelle
anparter
Når De køber en ideel
anpart af en ejendom, er det et udtryk for, at De ejer
en andel af en bestemt ejendom. De ejer ganske enkelt
ejendommen i fællesskab med ejendommens øvrige ejere efter
en i skødet forudbestemt bestemt procentuel andel.
Købet af en ideel anpart
af en ejendom er omfattet af
Lov om
andelsboligforeninger og andre boligfællesskaber,
som i § 17 indeholder sålydende
bestemmelse (læs den fulde ordlyd
her):
§ 17. Dokumenter om
overdragelse af en anpart af en fast ejendom skal for at
kunne tinglyses indeholde overdragerens erklæring om, at
en af følgende betingelser er opfyldt:
-
Ejendommen indeholder ikke mere
end 2 beboelseslejligheder, som ikke er fritliggende
eller sammenbyggede enfamilieshuse.
-
Ejendommen indeholder alene 2
beboelseslejligheder i form af fritliggende eller
sammenbyggede enfamilieshuse med eventuelt tilhørende
småbygninger, og udstykning ikke er mulig ifølge en
attest fra en beskikket landinspektør.
-
Det er ikke en betingelse eller
forudsætning for aftalen, at erhververen opnår brugsret
til en beboelseslejlighed i ejendommen.
-
Overdragelsen omfatter
overdragerens samlede ejendomsret og sker til en enkelt
erhverver, med mindre erhververne er beslægtede eller
besvogrede med overdrageren i op
- eller nedadstigende
linje eller i hans sidelinje så nær som søskende eller
disses børn.
Den mest enkle og oftest anvendte form
for boligfællesskab er tofamiliehuset.
I større ældre villaer ses det ofte, at
ejendommens ejer traditionelt beboer stueetagen, mens
1.sals-lejligheden er udlejet.
Ved et lejemåls ophør ønsker ejeren
ofte at afhænde den tidligere udlejede lejlighed, idet
lejeindtægten slet ikke svarer til lejlighedens nuværende
værdi.
Man kan da benytte sig af
ejerlejlighedslovens udstykningsbestemmelser og opdele
huset i to selvstændige enheder. Som oftest er dette
imidlertid en dyr løsning.
Ved udstykning skal lejlighederne
bringes i stand til at opfylde lovens krav, hvilket også
omfatter et krav om energiattest (ikke at forveksle med
energimærkning, som nu er obligatorisk ved alle
boligsalg). Der vil derfor altid skulle efterisoleres.
Endvidere skal der foretages brandsikring og støjdæmpning,
og måske også indrettes nyt badeværelse for at opfylde
lovens minimumskrav til størrelsen heraf, ligesom
udstykning af lejlighederne skal foretages af
landinspektør.
Gennemsnitlig skal der kalkuleres med,
at de samlede omkostninger nemt løber op i ca. 50.000 kr.
pr. lejlighed. Hertil kommer ventetid ved udstykningens
gennemførelse samt forstyrrelse af håndværkere, før
bygningsreglementets krav er opfyldt. Eksemplet kan virke
afskrækkende, men hviler ikke desto mindre på det gængse
erfaringsgrundlag.
De seneste års salg af tofamiliehuse -
eller af en enkelt af lejlighederne heri - har imidlertid
bragt et andet mønster frem, hvor man helt undgår at
skulle foretage fysiske arbejder på ejendommen, heller
ikke en udstykning.
Grundet de almindelige prisstigninger
købes et tomt tofamiliehus ikke med henblik på udlejning
af den ene lejlighed, men samkøbes måske af to par, som
vil bo i hinandens nærhed eller også sælges en lejlighed
selvstændigt.
Hvad enten lejlighederne sælges samlet
eller enkeltvis, bliver de nye ejere bragt sammen i et
solidarisk skyldforhold overfor ejendommens
pantekreditorer (realkredit-, pengeinstitut eller private
panthavere).
Hvis der ikke foretages en opdeling af
de indestående lån i de to lejligheder, medfører dette
således, at hver af anparterne kommer til at hæfte for den
andens andel af prioritetsgælden. Kan den ene af parterne
ikke betale sin del af terminsydelsen, bringer det nemt
hele ejendommen på tvangsauktion, når prioritetsforholdene
er rigtig godt sammenflettet.
Realkredit- og pengeinstitutterne har
på førnævnte baggrund set det ønskværdige i, at der
etableres selvstændig pant i den enkelte anpart/lejlighed,
når der på ejendommen samtidig tinglyses en
samejekontrakt, hvorefter enhver af parterne i
samejeforholdet frit kan pantsætte eller afhænde sin
ideelle anpart af ejendommen.
Indestående lån kan derfor opdeles i
ejendommen, og ved omprioritering, f. eks. ved ejerskifte
af én af lejlighederne, stiller de fleste institutter krav
om, at samejekontrakten skal etableres samt, at enhver
senere ændring i brugsrettighederne, der følger af
kontrakten, skal godkendes af efterstående panthavere.
Sidstnævnte af hensyn til at to
samejere i givet fald ellers kan overdrage væsentlige dele
af brugsrettighederne mellem hinanden. Når så anparten,
hvis brugsrettigheder er "skrumpet", evt. stilles på
tvangsauktion, har panthaveren nok panteret i anparten,
men kun meget lidt at have den i.
Når der foreligger en samejekontrakt,
er prioritetsudgifterne udskilt til selvstændig betaling
af den enkelte anpartsejer, og anparten kan belånes på
normal vis op til 80% med en løbetid på 30 år.
Der bliver herefter kun én udgift
tilbage, som begge samejere hæfter solidarisk for, udover
hvad samhæftelsen ville være efter en udstykning i
ejerlejligheder, og det er alene ejendomsskatterne, idet
andre udgifter til poster som varmeforbrug,
forsikringspræmie, vedligeholdelse, grundejerforening m.v.
under alle omstændigheder ville være fællesudgifter, som
nu deles i det vedtagne forhold mellem parterne.
Til sikkerhed for den anden
anpartsejers betaling af disse fællesudgifter tinglyses
samejekontrakten pantstiftende med pant i hver af
anparterne for et nærmere fastsat beløb, f.eks. kr. 37.000
som en 1. prioritet forud for al pantegæld, hvilket er
godkendt af alle pantekreditorer.
Etablering af en samejekontrakt koster,
inkl. registrerings- og værdiafgift til tinglysningen, ca.
kr. 4..000 - for hele ejendommen, hvilket skal
sammenholdes med udgifterne ved en opdeling i
ejerlejligheder.
Et almindeligt køberkrav til en udbudt
ideel anpart af et tofamiliehus må herefter være, at der
enten foreligger et udkast til en samejekontrakt til
købers godkendelse, eller at den måske allerede er
tinglyst.
Samejekontrakten skal også angive
rettigheder og pligter i samejet af eksempelvis
kælderfaciliteterne, ligesom opdelingen af
brugsrettighederne i haven skal angives.
Ved nyopførelse af et dobbelthus eller
to enkelt huse på et fælles grundareal kan de samme regler
bringes i anvendelse.
Der må ikke herske tvivl om, at et salg
af to mindre boligenheder i et tofamiliehus giver sælgeren
væsentlig mere i indtægt - i nogle tilfælde op til 25%
efter betalt avancebeskatning - når mulighed for opdeling
foreligger, end hvis ejendommen sælges som
udlejningsejendom, hvor det må påregnes, at køberen søger
efter et økonomisk afkast af den investerede kapital. Læs
mere her om samejekontrakten.
|