|
Huseftersyn generelt Huseftersyn
blev indført pr. 1. januar 1996 og omfatter principielt
alle ejendomshandler efter dette tidspunkt under
forudsætning af, at der er tale om ejendomme, der
hovedsaglig anvendes til beboelse for sælger eller
hovedsaglig er bestemt til beboelse for køber.
Læs
her
om de nye regler for bestilling af huseftersyn gældende
fra april 2004. Læs
her
om de strammere regler for bygningssagkyndige!
Et huseftersyn er en
proffesionnel vurdering af, om en bygning er i ringere stand
end tilsvarende bygninger af samme alder.
Eftersynet bestilles af
sælger, og udføres af en bygningssagkyndig, der er
beskikket af Økonomi- og Erhvervsministeriet. En
bygningssagkyndig gennemgår hver enkelt del af bygningen
for at afdække synlige skader og tegn på skader.
Den bygningssagkyndige
noterer sine observationer af skader og tegn på skader i
en tilstandsrapport. Tilstandsrapporten indeholder også
oplysninger fra sælger om f.eks. tidligere ombygninger og
udførte reparationer i boligen.
Huseftersynet afdækker
synlige skader, der nedsætter bygningens funktion eller
værdi nævneværdigt. Desuden afdækkes tegn på skader eller
andre fysiske forhold, der giver en nærliggende risiko
for, at der kan udvikles en egentlig skade.
Gennemgangen af huset er
visuel, hvilket vil sige, at den bygningssagkyndige
vurderer bygningens tilstand ud fra det, han umiddelbart
kan se (synlige bygningsdele). Den bygningssagkyndige kan
bruge enkle tekniske hjælpemidler ved gennemgangen, men må
ikke foretage destruktive indgreb i bygningen uden aftale
med sælger. Derfor kan der være skader, som den
bygningssagkyndige ikke kan opdage, og som derfor ikke vil
fremgå af tilstandsrapporten.
Indhent en
foreløbig beregning af prisen for en tilstandsrapport og
energimærke for Deres ejendom -
her !
Sælger og køber
Ved at præsentere køber for en
tilstandsrapport og et tilbud om en ejerskifteforsikring -
inden køber underskriver købsaftalen - fritages sælger for
sit normale 10-årige ansvar for skjulte skader.
Det er en forudsætning for sælgers ansvarsfritagelse:
-
at tilstandsrapporten er
udarbejdet eller fornyet af den bygningssagkyndige mindre
en 6 måneder før den dag, hvor køberen modtager rapporten
-
at sælger tilbyder at
finansiere halvdelen af præmien på den tilbudte
ejerskifteforsikring, og
-
at sælger sikrer sig, at køber
er bekendt med ordningens retsvirkninger (bortfald af det
20-årige sælgeransvar).
Det bemærkes, at sælger dog
fortsat kan hæfte for:
Sekretariat
"Sekretariatet
for Huseftersyn" har administreret ordningen
siden ordningens begyndelse januar 1996. Sekretariatets
opgaver udføres i et samarbejde mellem
Teknologisk Institut og
Byggecentrum.
Loven
Loven om forbrugerbeskyttelse
ved erhvervelse af fast ejendom mv. danner grundlaget for
Huseftersyn og tilstandsrapporten. Klik
her for at se lovteksten.
|