image

Image
Image
Image
Image
Image
image


Forsikringer

Forsikringer til Deres bolig

Der findes et stort antal forsikringer, der kan være med til at sikre Deres bolig og Deres indbo. De bør derfor finde den kombination, der passer til netop Deres behov.

Såfremt der er lån i en bolig, skal den være brandforsikret, herudover er det helt op til Dem som ejer, om Deres bolig derudover skal forsikres.  

De bestemmer....

Som boligejer og boligkøber er det imidlertid Dem selv som suverænt bestemmer hvorledes og i hvilket forsikringsselskab De ønsker at forsikre Deres ejendom 

De skal således ikke i en boligkøbs situation lade Dem presse af ejendomsmægleren til at tegne de af mægleren tilbudte forsikringer. Mæglerne er ikke uvildige i den sammenhæng, idet de modtager provision for "solgte" forsikringer, kreditforeningslån og sælgerpantebreve.

Krav til forsikring ved boligkøb

Salgsopstillingen skal anføre, hvilke forsikringsforhold sælger har i ejendommen i salgsøjeblikket og prisen herfor. Læs mere herom her.


Forsikringstyper og priser

Prisen på forsikringer herunder boligforsikringer kan variere ganske betydeligt, alt efter hvilket forsikringsselskab man ønsker at benytte og, hvad forsikringen skal omfatte. Endvidere vil der sædvanligvis være en økonomisk gevinst ved at samle alle familiens forsikringer i samme selskab.

De fleste forsikringsselskaber tilbyder følgende forsikringstyper til boligen:

  • Husforsikring
    Ligeledes benævnt villaforsikring eller ejendomsforsikring. En forsikring, hvor alle dækningsformerne er samlet i én forsikring. Læs mere
    her.

  • Familieforsikring
    En forsikring, der sikrer Deres indbo, og tager højde for langt de fleste uheldige situationer eller skader, som De og Deres familie kan komme ud for, herunder ansvarspådragende hændelser.

  • Hus- og Familieforsikring
    En kombinationsforsikring, der både dækker bolig og indbo og desuden har en indbygget rejseforsikring.

  • Ejerskifteforsikring med ekstra dækning
    Normal ejerskifteforsikring eller en udvidelse af den normale ejerskifteforsikring, der sikrer Dem mod ubehagelige overraskelser, når De køber hus.
    Læs mere
    her om ejerskifteforsikring.

  • Fritidshusforsikring
    Dækker fritidshuset eller sommerhuset, både når det er i brug, og når det står tomt.

Samlerabat

De fleste selskaber tilbyder Dem en pæn rabat, såfremt De samler alle Deres forsikringer i samme selskab, f. eks.

  • Husforsikring, Hjemforsikring, Fritidshusforsikring, Bilforsikring og Ulykkesforsikring.

Få gode råd

Hos Forsikringringsjuristen kan De finde gode uvildige råd om forsikring og policelæsning.

Beregn præmie og ansøg om forsikring

Via internettet kan De på de fleste forsikringsselskabers hjemmesider selv beregne præmien på de mest almindelige forsikringer og ligeledes tegne disse forsikringer online.

On-line forsikringsselskaber

De kan under links finde genvej til forsikringsselskaber med mulighed for online-beregninger af forskellige forsikringer via internettet.

Ankenævnet for forsikring

Ankenævnet for Forsikring er stiftet i 1975 af Forbrugerrådet og Forsikring & Pension med det formål at behandle klager fra forbrugere vedrørende forsikringsforhold.

Ankenævnet for Forsikring behandler klager fra private forbrugere om forsikringsforhold. Se mere her.


image


 


Oversigt

Prisliste

Skøde kr. 3.900

Boligsalg kr. 8.000

Ansvarsforsikring

Kontakt

Tilbage