image

Image
Image
Image
Image
Image
image


Formidlingsaftalen

Lovens krav

Såfremt De har valgt en ejendomsmægler til at sælge Deres bolig, kræver loven, at De indgår en såkaldt "Formidlingsaftale om salg". De fleste sælgerrådgivere benytter et helt identisk aftaledokument og udformer formidlingsaftalen på helt samme, eller for sælger bedre, vilkår og juridiske grundlag.

Formidlingsaftalen skal være skriftlig, og den skal indeholde en detaljeret beskrivelse af de vilkår, som boligen sættes til salg på.

Se her omformidlingsaftalen samt et eksempel herpå her.

Formidlingsperioden

Det anbefales, at De læser formidlingsaftalen grundigt igennem. De bør især overveje, hvor lang tid formidlingsaftalen skal løbe. 

Hvis ejendomsformidleren er optimistisk med hensyn til pris og salgs tiden, kan det tit være en fordel at aftale en kort formidlingsperiode, f.eks. en, to eller tre måneder. Så er De hurtigere frit stillet, hvis forventningerne ikke holder stik. 

Brug af rådgiver

Det anbefales, at De overvejer, om formidlingsaftalen skal gennemgås af en anden rådgiver, inden De skriver under, for at sikre at Deres interesser er varetaget bedst muligt. 

Vær opmærksom på, at  der er tale om en aftale, hvor De skal betale, så vilkårene må De hellere forhandle med ejendomsformidleren i hvert enkelt tilfælde.

Krav til indholdet

Aftalen skal blandt andet indeholde følgende oplysninger:

  • Angivelse af den skønnede kontantværdi, som ejendomsformidleren har fastsat sammen med Dem

  • Aftale om evt. anden udbudspris end den kontantværdi ejendomsformidleren har fastsat sammen med Dem

  • Bestemmelse om ejendomsformidlerens pligter (at udarbejde salgsopstilling, salgsbudget, købsaftale og salgsprovenu)

  • Fuldmagt til ejendomsformidleren til at indhente nødvendige oplysninger, attester og lignende om boligen

  • Oplysninger om byggeteknisk gennemgang samt tilstandsrapport og tilbud på ejerskifteforsikring

  • Ejendomsformidlerens evt. samarbejdspartnere (pengeinstitut, kreditforening, forsikringsselskab, byggesagkyndig osv.)

  • En specifikation af, hvad det herudover koster at få solgt boligen og betalingsbetingelserne samt øvrige udgifter (udgifter til attester, tilstandsrapport mv.)

  • Ejendomsformidlerens adgang til at få honorar for salget. Hvad De skal betale til mægleren (salær). De kan som sælger frit aftale med mægleren, om salæret skal afhænge af resultatet (Solgt eller Gratis), eller om salæret skal betales efter regning (faktiske udgifter)

  • Ejendomsformidlerens mulighed for at få honorar, hvis aftalen opsiges af Dem, inden boligen er solgt.

  • Aftalens varighed (maksimalt seks måneder). Aftalen kan forlænges med højst tre måneder ad gangen. Som forbruger skal De være opmærksom på, at aftaleperioden ikke bliver længere end højst nødvendig 

  • Bestemmelse om, hvorvidt ejendomsformidleren sørger for finansiering af ejendommen - eller forslag til finansiering af boligen ved at indhente lånetilbud på et realkreditlån (=ejerskiftelån)

Hvis De har ønsket at benytte reglerne om ejerskifteforsikring, vil formidlingsaftalen indeholde et tillæg vedrørende ejerskifteforsikring.

De bør læse formidlingsaftalen grundigt igennem, inden De skriver den under. Spørg ejendomsmægleren, hvis der er noget, De ikke forstår i aftalen og benyt allerhelst en anden og uvildig rådgiver i den forbindelse.

Se her om formidlingsaftalen.


image



Oversigt

Prisliste

Skøde kr. 3.900

Boligsalg kr. 8.000

Ansvarsforsikring

Kontakt

Tilbage