|
Lov om forældelse
Fra 1. januar 2008 gælder
nye forældelsesregler ved bl.a.
bolighandler. En af de væsentligste
ændringer er, at sælger fremover kun kan gøres
ansvarlig for alvorlige fejl ved boligen i 10 år fra
overtagelsestidspunktet.
3-års
reglen og 10-års reglen
Officielt navn: Lov nr. 522 af 06/06/2007 om forældelse af fordringer
(forældelsesloven)
I denne lov kan
De læse om den såkaldte 3-års
regel. Den siger blandt andet, at De
kun har krav på at få erstatning for skader senest 3 år
efter, at skaden er sket.
Hvis der er udstedt gældsbrev for fordringen eller den
er fastsat ved dom eller forlig er forældelsesfristen
imidlertid 10 år. En kreditor har dog fortsat ret til at
tage pant i en skyldners ejendom, når det drejer sig om
pant for hovedstolen ifølge tinglyst pantebrev i fast
ejendom.
Loven afløser den gamle lov
fra 1908 og trådte i kraft den 1.
januar 2008.
Forældelsesfristen
halveres for boligsælgere!
Den 100 år gamle
forældelseslov fra 1908, der bl.a. gælder boligsalg, er
blevet justeret på en række områder. I
et sekel har forældelsesfristen for klager over
alvorlige fejl og mangler været fastlagt
til 20 år, og denne frist
er med en nye lov halveret til 10
år.
Læse
her om,
hvorledes De som boligsælger formindsker risikoen og
frigør Dem for et erstatningsansvar.
Længere
forældelsesfrist ved forurening
Samfundsmæssigt lægges stor vægt på at beskytte
grundvandet mod forurening. Den bekymring slår også
igennem i den nye forældelseslov, idet forældelsesfristen på dette særlige område
er øget fra 20 til 30 år. Dette betyder, at køber i op til 30 år kan gøre krav
gældende over for sælger, hvis der konstateres
jordforurening på grunden f.eks. fra en utæt olietank
eller tidligere erhvervsvirksomhed.
10 års forældelsesfrist ved
nybyggeri
Den nye lov øger samtidig forældelsesfristen ved
nybyggeri, så den matcher de almindelige
forældelsesregler. Hidtil har entreprenører m.m.
benyttet sig af særlige forældelsesregler, som kun gav
en 5-årig frist for klager over mangler og fejl. Den nye
lov sætter dette regelsæt ud af kraft ved nybyggeri for
private bygherrer. Fremover gælder her den samme
forældelsesfrist på 10 år som ved almindelig
bolighandel.
Særlige muligheder på
landet
Forældelsesfristen ved handler
med f.eks. nedlagte landbrugsejendomme på over 2 hektar
er gjort fleksibel. Sælger og køber kan selv aftale sig
frem til en forældelsesfrist, som kan være kortere eller
længere end de 10 år, loven ellers har fastsat. Denne
mulighed forudsætter dog, at begge parter i handlen er
privatpersoner.
Med tilbagevirkende kraft
Den nye forældelseslov fra 1. januar 2008 får
tilbagevirkende betydning for bolighandler, der er
gennemført i tidsrummet fra 1991 til 2007. En
overgangsordning betyder, at alle 20-årige
forældelsesfrister udløber i 2011. Uanset om
De har solgt hus i f.eks. 1993
eller 2000, udløber fristen i 2011. Samtidig er alle
bolighandler fra 2001 og frem automatisk omfattet af den
nye 10-årige forældelsesfrist.
Kilder:
www.Nybolig.dk og
www.boliger.dk
|