INDSIGT OG PARATVIDEN

UAFHÆNGIG AKTØR

BoligAssistancen er uafhængig af alle andre aktører og grupperinger på boligmarkedet og giver boligkøbere - og boligsælgere, indsigt samt paratviden, så de kan træffe de rigtige valg i deres bolighandel på det rigtige grundlag og på det rigtige tidspunkt.

WHISTLEBLOWER

EN UDFORDRING TIL MARKEDETS AKTØRER

BoligAssistancen har 35 års ekspertise og er et kvalificeret, professionelt og konkurrencedygtigt alternativ og modspil til alle øvrige aktører på boligmarkedet. Vi ansporer til justering af skøde priser samt øvrige boligydelser m.v. til gunst for private købere og sælgere af bolig.

Vi betragtes derfor af mange som branchens Whistleblower!

Boligkøbets økonomi

– Hvad er der råd til at købe bolig for?

Efter at have foretaget alle de overordnede overvejelser i forbindelse med boligkøbet, bør De se på Deres økonomi.
  • Har De råd til at købe den bolig, De søger eller allerede har fundet?
  • Hvordan er Deres økonomi og skatteforhold i dag, og hvordan forventer De forholdene bliver i fremtiden?

 Klarlæg økonomien

Køb af ejerbolig er en kompliceret sag, og fejltagelser i forbindelse med købets økonomiske dispositioner kan blive bekosteligt igennem mange år. Glæden ved den nye bolig kan blive kort, hvis De har sat Dem for hårdt. Det er sværere at få fuld klarhed over økonomien, end det lyder, og det er desto mere vigtigt at vælge den rådgiver, der kan vejlede Dem bedst i privatøkonomisk henseende – og det er sjældent ejendomsmægleren. Brug derfor en og helst flere økonomiske rådgivere for at sikre Dem, at De ikke hænger på fejltagelser i mange år fremover. Disse økonomiske rådgivere vil typisk være Deres bankrådgiver, Deres evt. revisor og en rådgiver i  kreditforeningen. Læs mere her om boligkøbets aktører. Vær opmærksom på, at foruden omkostningerne til køberrådgiverne er der for alle typer ejendomme afgifter til det offentlige i forbindelse med skøde og registreringsafgift, stempelafgifter m.v. Se mere herom her.

Hvordan ser økonomien ud?

Sæt Dem først og fremmest ind i den finansielle sprogbrug, der er forbundet med at købe bolig. Få herefter et privatøkonomiske overblik ved at lægge et budget, så De får klarlagt, hvad Deres økonomi kan klare. Budgettet skal tage hensyn til det månedlige forbrug – til mad, tøj, rejser og alle Deres udgifter, lige fra licens til forventet forbrug til husholdning m.v. Samtidig må Deres økonomi ikke være for sårbar overfor eventuelle uforudsete skattereformer, øgede afgifter, rentestigninger og så videre. Se nedenfor.

Om budgetlægning

Når De skal købe bolig, er det afgørende at få lagt et realistisk budget fra starten og inden boligsøgningen begynder. Det er vigtigt at beslutte, hvor meget der skal være tilbage til forbrug hver måned, efter at udgifterne er betalt, og samtidig skal De tage højde for, at økonomien ændrer sig på grund af boligkøbet; eksempelvis med en ny skatteprocent og større eller mindre rentefradrag, el- og varmeudgifter, forsikringspræmier, transportudgifter og institutionssatser. Læs her om rådighedsbeløb. De skal ligeledes afklare omkostninger og muligheder for at optage lån til finansiering af den bolig. De kan foretage disse beregninger online via de forskellig bankers og kreditforeningers hjemmeside – se mere om lån her. Valg af boliglån Deres bankrådgiver kan udarbejde et rådighedsbudget for Dem. Det vil sige et budget, som viser, hvad der er tilbage, når de faste udgifter og privatforbruget er trukket fra. Af rådighedsbudgettet vil det fremgå, hvor meget De har råd til at sidde for i den nye bolig. Læs her om rådighedsbudgettet.

Få frihed til at slå til

Bliv forhåndsgodkendt

Når de økonomiske forhold med bank og kreditforening er bragt i orden, er De klar til at gå på jagt efter Deres nye bolig. Få et Boligkøberbevis fra Kreditforeningen, så De får frihed til at straks at slå til, når De finder ønskeboligen. Et godt udgangspunkt er derfor, at få et Boligkøberbevis hurtigst muligt i processen.

Samtidig salg af bolig

Hvis De skal købe og sælge samtidigt, er der flere forhold, De skal være opmærksom på. Ikke mindst, hvornår De skal sætte Deres egen bolig til salg i forhold til overtagelsen af den nye bolig. I afsnittet om samtidig køb og salg kan De få mere information, hvis De både skal sælge og købe på samme tid. Læs mere her.
  • Hvordan skal De forholde Dem til Deres nuværende bolig – opsigelse/salg
  • Hvornår er det tid at sælge
  • Valg af ejendomsmægler – det er ikke ligegyldigt hvem De vælger, og hvad De aftaler
Ejendomsmægleren eller BoligAssistancen kan hjælpe Dem, hvis De samtidig står overfor at skulle både sælge Deres nuværende bolig og købe en ny.

E-mail og telefon

E-mail: post@boligassistancen.dk

Telefon: (+45) 49 14 91 84

Telefonekspedition hverdage 09:00 til 12:00

TRUSTPILOT ANMELDELSER

Trustpilot