Fejl og mangler
Er
der noget galt med Deres nye bolig
Sælgers
ansvar er oftest ret begrænset, så det bedste er at forebygge,
at De overhovedet kommer i den situation ved købet af ny bolig.
Men skulle De
opdage fejl og mangler ved Deres nye bolig, efter at handlen er
afsluttet, afhænger det af situationen, hvad De kan og bør gøre.
Generelt set anbefales
det imidlertid at agere på nedenstående vis.
-
Beslut først,
om De vil gøre sælger ansvarlig eller ej – inden De
begynder at reparere.
-
Få et
overblik over tingene. Kontakt eventuelt en fagmand og få
fagmanden til at nedskrive en forklaring af og oversigt over,
hvad der er galt.
-
Kontakt sælger
og meddel, at der er noget galt, før De kontakter en advokat.
Sælger vil ofte gerne være med til at løse problemerne.
-
Undersøg om
De har mulighed for at holde købesummen tilbage. Det kan De
normalt kun, hvis der ved berigtigelsen af handelen er
taget særligt forbehold om det i købsaftalen.
-
Kontakt en
Advokat, som har erfaring med og forstand på denne type
sager, der typisk skal gå meget stærkt, og som derfor skal
kunne træde til hurtigt.
-
Undersøg
eventuelt om De kan få fri proces. Det afhænger blandt andet
af Deres husstands indkomstforhold.
-
Undersøg om
Deres forsikring har retshjælpsdækning. Som regel vil
forsikringsselskabet dække advokatomkostninger, sådan at De
kun selv skal betale en selvrisiko, dog mindst 10% af
omkostningerne.
-
Læg en
slagplan sammen med Advokaten. Få et overblik over, hvad De
har mulighed for og forsøg sammen med Advokaten at finde en løsning,
inden sagen går til domstolene. Ender den først der, kan den
let blive langvarig og opslidende.
Der findes ingen skrevne love eller regler om mangler på fast
ejendom. Reglerne følger af retspraksis, det vil sige de afgørelser,
dommerne har truffet i konkrete retssager.
I mange tilfælde er sælgers ansvar begrænset, og derfor
kan det, hvis De finder ud af, at der er noget galt, blive nødvendigt
at kontakte både sælger, den bygningssagkyndige, der har lavet
tilstandsrapporten og det forsikringsselskab, der har tegnet køberforsikring.
Juridisk skelner man mellem erstatning og afslag i prisen.
Erstatning kommer sjældent på tale. Kun hvis sælger har givet
garantier eller har tilbageholdt oplysninger af betydning, eller
hvis sælger selv har opført de bygningsdele, der er
mangelfulde.
Ud af de domme, der er afsagt i sådanne
sager, ses det at der er et skærpet ansvar ved el-mangler.
Forholdsmæssigt afslag gives kun ved alvorlige mangler, typisk
mangler der koster mere end 8-10% af den kontante købspris. I sådanne
tilfælde gives der afslag uden hensyn til, om sælgers kendte til
manglen eller ej.
Advokaten eller Køberrådgiveren kan ved Deres boligkøb vejlede
Dem om, hvordan De undgår at havne i en sag om mangler ved Deres
nye bolig. Det er en sikkerhed for Dem og Deres familie, men også
for sælger, som jo indretter sin økonomi i tillid til, at der er
handlet af, når købsaftalen er skrevet under.
Læs
mere
her
om fejl og mangler ved fast ejendom m.v.,
her
om Ankenævnet for huseftersyn og
her
om jura og bolighandel.
|