En af de love, der har betydning, når De skal købe/sælge bolig, er lov om fremme af energi- og vandbesparelser i bygninger.

Siden 1. januar 1997 har sælgere af boliger m.v. haft pligt til at sørge for, at køber, inden købsaftalen underskrives, er gjort bekendt med ejendommens energimærkning og energiplan. Loven omfatter salg af ejerlejligheder og mindre ejendomme, dvs. ejendomme med et samlet etageareal på under 1.500 kvm.

Lovgivning og regler om energimærkning

Den obligatoriske energimærkning af bygninger er fastsat i:

• Lov nr. 585 af 24. juni 2005 om fremme af energibesparelser i bygninger

• Bekendtgørelse nr. 228 af 7. april 2008 om energimærkning af bygninger

 Loven og bekendtgørelsen er udstedt som led i implementeringen af EU-direktiv 2002/91/EF af 16. december 2002 om bygningers energimæssige ydeevne i dansk lovgivning. Læs mere under EU’s bygningsdirektiv.

De nye beregningsregler for energiforbrug i bygninger finder også anvendelse i energibestemmelserne i bygningsreglementet.

Herudover er der bestemmelser om offentliggørelse af energimærkninger på OIS (den Offentlige Informationsserver) i bekendtgørelse nr. 1018 af 24. oktober 2008 om offentliggørelse af energimærkninger af bygninger og eftersynsrapporter om kedel- og varmeanlæg mv.

Energikonsulentens betaling for at foretage energimærkning af ejendomme er fastsat i Bekendtgørelse nr. 452 af 10. juni 2008 om gebyrer og honorarer for ydelser efter lov om fremme af energibesparelser i bygninger.

Se gældende honorargrænser (indeksregulerede) her.

 Læs mere under EU’s bygningsdirektiv.

 De kan finde energimærker for Deres ejendom her!

Nye energimærkningsordninger

Uddrag fra Boligejer.dk

Når en bolig sælges, skal den have en gyldig energimærkning. En energimærkning er en vurdering af en bygnings energimæssige tilstand.

Energimærkningen består af to dele:

• En vurdering, der viser hvor store energiudgifter, der er ved boligen - for eksempel til olie, gas, fjernvarme, el og vand.

• et besparelsesforslag, der viser hvilke forbedringer, det kan svare sig at gennemføre på boligen.

Besparelsesforslaget viser også, hvor meget man kan mindske energiudgifterne, hvis man foretager forbedringer af boligen med ekstra isolering eller termovinduer.

Energimærkningens gyldighed

En energimærkning af en helårsbolig gælder i 5 år og må gerne genbruges, når boligen skal sælges igen; blot det sker inden for 5 år.

Energimærkning af sommerhuse med et etageareal på under 120 m2 gælder i 10 år.

Energimærkningen mister dog sin gyldighed, hvis du bygger om eller laver andre ændringer, der i væsentligt omfang påvirker din boligs energiforbrug.

Hvilke bygninger skal energimærkes?

De fleste bygninger, der anvendes til beboelse, skal energimærkes. Kravet gælder også sommerhuse og nybygninger. Fra den 1. juli 2009 gælder kravet desuden også for andelsboliger, lejeboliger og erhvervslokaler.

Nogle bygninger er dog fritaget for energimærkning. Det er bl.a.

• tilbygninger

• kolonihavehuse

• garager

• carporte

• udhuse

• fritliggende bygninger med et samlet etageareal på under 60 m2

• bygninger, der efter aftale mellem parterne skal rives ned efter salg

Flere bygninger på samme ejendom skal som udgangspunkt energimærkes hver for sig. Det er dog muligt at lave en fælles energimærkning af f.eks. række-, kæde- og dobbelthuse og visse sommerhuse.

Hvem foretager energimærkningen?

Energimærkningen skal foretages af en beskikket energikonsulent. Energikonsulenten er ekspert i energi og godkendt af Energistyrelsen til at gennemføre energimærkningen. Hans arbejde kontrolleres via stikprøvekontrol af Energistyrelsen, som også har mulighed for at tildele advarsler eller inddrage energikonsulentens tilladelse, for eksempel hvis han begår gentagne eller grove fejl.

En energikonsulent kan være beskikket til at udføre energimærkninger for:

• Enfamiliehus og flerfamiliehus op til 500 m2  

• Flerfamiliehuse samt handel og service og offentlige bygninger.

Bemærk, at en konsulent godt kan være beskikket til at udføre mærkninger for både store og små bygninger.

Sælgers ansvar

Det er sælgers ansvar at sørge for energimærkningen. Sælger skal udlevere energimærkning til ejendomsformidleren forud for annoncering af sælgers ejendom eller ejerlejlighed.

Hvis en køber af en ejerlejlighed ikke har fået udleveret ejendommens eller ejerlejlighedens energimærkning inden indgåelse af salgsaftalen og sælgeren ikke efter påkrav har udleveret energimærkningen, er køber berettiget til at lade energimærkning udarbejde for ejerforeningens regning, såfremt dette sker inden for en rimelig frist.

Energimærkningens betydning for køber

Energimærkningen giver først og fremmest et overblik over, hvor dyr en bolig vil være i varme og el. Besparelsesforslaget viser, hvilke energimæssige forbedringer det kan betale sig at gennemføre. Der er penge at spare på forbedringer – også selvom man skal låne penge til forbedringerne. I følge Statens Byggeforskningsinstitut kan man i gennemsnit spare 25-30 % på el- og varmeregningen i almindelige danske huse. Mest sparer man ved f.eks. at udskifte vinduerne eller ved at efterisolere

Energimærkning af bygninger har to formål:

1. Mærkningen skal synliggøre bygningens energiforbrug og skal dermed virke som en form for varedeklaration, når en bygning sælges eller udlejes.

2. Mærkningen skal give et overblik over de energimæssige forbedringer, som er rentable at gennemføre – hvad de går ud på, hvad de koster at gennemføre, og hvor stor besparelse der kan opnås på el- og varmeregninger.

Mærkning udføres af en energikonsulent, som måler bygningen op og undersøger kvaliteten af isolering, vinduer og døre, varmeinstallation m.v. På det grundlag beregnes bygningens energiforbrug under standardbetingelser for vejr, familiestørrelse, driftstider, forbrugsvaner m.v.

Det beregnede forbrug er en ret præcis indikator for bygningens energimæssige kvalitet – i modsætning til det faktiske forbrug, som naturligvis er stærkt afhængigt både af vejret og af de vaner, som bygningens brugere har. Nogle sparer på varmen, mens andre fyrer for åbne vinduer eller har huset fuldt af teenagere, som bruger store mængder varmt vand.

Mærket fortæller altså om bygningens kvalitet – ikke om måden den bruges på eller om vinteren var kold eller mild.

Mærkeskalaen går fra A til G og svarer til den, som kendes fra en række energiforbrugende produkter, blandt andet hårde hvidevarer.

Boliger, offentlige bygninger og bygninger til handel og service er omfattet af reglerne om energimærkning.

Uddrag fra Sekretariatet for Energieffektive Bygninger

Energimærkning af boliger er lovpligtigt. Formålet er at synliggøre energiforbruget – og især de muligheder, der er for at spare energi.

Energiforbedring gavner ikke alene din privatøkonomi. Ved at spare energi forbedrer man også Danmarks miljø, betalingsbalance og forsyningssikkerhed. I mange tilfælde er der desuden en behagelig sidegevinst i form af bedre indeklima med mindre fodkulde og træk.

Se mere om reglerne for forskellige boligtyper nedenfor

Enfamiliehuse
Det er lovpligtigt at fremlægge en gyldig energimærkning, når et enfamiliehus på 60 m2 og derover skal sælges. Det er dermed sælgers pligt at sørge for, at køber inden aftale om salg indgås, har fået udleveret energimærkningen for den pågældende ejendom.

En energimærkning er gyldig i fem år. Hvis huset sælges flere gange inden for en femårig periode, kan den samme energimærkning benyttes igen.

Rækkehuse m.v.
Række-, kæde- og dobbelthuse, der kun adskiller sig fra de øvrige boligenheder ved lodret skel, skal energimærkes ved salg efter reglerne for energimærkning af enfamiliehuse. Alternativt kan bebyggelsen energimærkes samlet efter reglerne for energimærkning af flerfamiliehuse. Hvor der er tale om flere bygninger, er betingelsen dog at de har samme opvarmningsform. Er boligejerne organiseret i en formel ejerforening eller andels/anpartsforening, og er husene udstykket til ejerlejligheder eller andele/anparter, er det, som ved salg eller overdragelse af ejerlejligheder, andele og anparter i flerfamilieshuse, ejerforeningen eller andels/anpartsforningen, der er forpligtet til at stille en gyldig energimærkning til rådighed.

Ejerlejligheder
Det er lovpligtigt at fremlægge en energimærkning, når en ejerlejlighed skal sælges. Energimærkning udarbejdes for hele ejendommen, hvor der er tale om etageejendomme.
Ejerforeningen er ansvarlig for at stille en gyldig energimærkning til rådighed. Ejer man en lejlighed, kan man således til enhver tid kræve, at ejerforeningen stiller en gyldig energimærkning for ejendommen til rådighed uden beregning. Kun hvis der foreligger en aftaleretlig disposition mellem ejerforening og den enkelte sælger, kan denne regel fraviges. Mærkningen skal fremlægges for køber, inden en eventuel aftale om salg.

En energimærkning er gyldig i fem år og kan bruges igen, når lejligheder i bygningen sælges inden gyldigheds ophør. Allerede gennemførte fælles energimærkninger af ejerlejligheder efter den gamle metode fra før 2006 i bygninger på mere end 1.500 m2, kan dog anvendes i en gyldighedsperiode på 5 år, såfremt energimærket var gyldigt 1. januar 2006. Dette gælder også mærkning af ejerlejligheder enkeltvis ifølge den gamle energimærkningsordning.

Leje – og andelsboliger og lign.
Fra 1. juli 2009 er der krav om energimærkning ved udlejning eller overdragelse af andel eller anpart. Det er ved udlejningsejendomme ejerens – og ved andels/anpartsboliger overdragerens – pligt at sørge for, at lejer eller køber får udleveret en energimærkning, før aftale indgås,

• Hvis boligen er en lejlighed i en fleretages bygning gælder samme regler som ved salg af ejerlejligheder. Det vil sige, at hele ejendommen skal energimærkes.

• Hvis bygningen er større end 1.000 m2, skal der altid foreligge et gyldigt energimærke. Er den mindre, skal der kun foreligge energimærke, når en lejlighed overdrages eller udlejes.

• Hvis boligen er et hus (række- kæde- eller dobbelthus eller fritliggende), der kun adskiller sig fra de øvrige boligenheder ved lodret skel, kan man frit vælge at energimærke hele bebyggelsen, en enkelt bygning med række-/kædehuse eller blot den boligenhed, som skal udlejes eller overdrages. Vælger man et fælles energimærke for flere bygninger til beboelse, er betingelsen dog, at de alle har samme opvarmningsform.

Hvis udlejningen er af højst fire ugers varighed
Tidsbegrænset udlejning af højst fire ugers varighed pr. udlejning er undtaget fra kravet om energimærkning uanset størrelsen af boligen.

Hvem skal betale?
I alle tilfælde er andels/anpartsforeningen ansvarlig for at stille en gyldig energimærkning til rådighed for overdrageren, når en bolig skal overdrages. Som udgangspunkt er det som ved ejerlejligheder, foreningen, der skal betale. Tilsvarende skal ejer/udlejer sørge for energimærkning, når en bolig skal udlejes. Her kan udlejeren efterfølgende pålægge lejerne udgifterne til energimærkningen over varmeregningen.

Hvis boligen er mindre end 60 m2
En bolig, som er mindre end 60 kvadratmeter, skal energimærkes, hvis den ligger i en større bygning. Kun hvis bygningen er mindre end 60 m2, er den fritaget

Nye bygninger
Det er lovpligtigt, at nye bygninger på 60 m2 og derover energimærkes, og at energimærkningen indsendes til kommunen inden ibrugtagning. Det påhviler den bygherre, der opfører byggeriet, at få foretaget denne første energimærkning af ejendommen og stille den til rådighed for de kommende ejere.

Sommerhuse
Sommerhuse på 60 m2 og derover skal energimærkes ved salg efter samme regler som enfamiliehuse eller efter en forenklet metode, hvor der ikke foretages beregning af forbruget, og hvor der ikke angives nogen besparelsesforslag. En energimærkning af et sommerhus er gyldigt i 10 år, hvis huset er under 120 m2. Er sommerhuset større, er det gyldigt i 5 år.

Udlejning af sommerhuse udløser også krav om energimærkning, dog ikke hvis der er tale om korttidsudlejning af højst fire ugers varighed pr. udlejning.

Regelmæssig energimærkning af store ejendomme

Flerfamiliehuse over 1.000 m2 skal energimærkes regelmæssigt hvert 5. år uanset, om der finder et salg sted eller ej. Reglerne for regelmæssig energimærkning af bygninger gælder både bygninger, der anvendes til boliger (ejer-, leje-, og andelsboliger) og bygninger, der anvendes til erhvervsformål.

Hvad koster energimærkning?

Loven fastsætter rammer for, hvad et energimærke må koste, og der er maksimalpriser for udarbejdelse af energimærke og energiplan for små ejendomme.  

Energikonsulentens betaling for at foretage energimærkning af ejendomme er fastsat i Bekendtgørelse nr. 452 af 10. juni 2008 om gebyrer og honorarer for ydelser efter lov om fremme af energibesparelser i bygninger.

Se gældende honorargrænser (indeksregulerede) her.