INDSIGT OG PARATVIDEN

UAFHÆNGIG AKTØR

BoligAssistancen er uafhængig af alle andre aktører og grupperinger på boligmarkedet og giver boligkøbere - og boligsælgere, indsigt samt paratviden, så de kan træffe de rigtige valg i deres bolighandel på det rigtige grundlag og på det rigtige tidspunkt.

WHISTLEBLOWER

EN UDFORDRING TIL MARKEDETS AKTØRER

BoligAssistancen har 35 års ekspertise og er et kvalificeret, professionelt og konkurrencedygtigt alternativ og modspil til alle øvrige aktører på boligmarkedet. Vi ansporer til justering af skøde priser samt øvrige boligydelser m.v. til gunst for private købere og sælgere af bolig.

Vi betragtes derfor af mange som branchens Whistleblower!

Arealet i ejerlejligheder

Arealet i en ejerlejlighed udgøres ikke kun af det beboede areal, men tæller også adgangsarealerne med. Derfor er det tinglyste areal ofte mindre end bruttoetagearealet.

Hvordan opgøres arealet af en ejerlejlighed?

Arealet i en ejerlejlighed opgøres på to måder: bruttoetagearealet og det tinglyste areal. Det kan være en god ide at tjekke den nye DS 13000, for yderligere oplysninger omkring arealer og opmålinger. Bruttoetagearealet Bruttoetagearealet for en ejerlejlighed registreres i BBR, Bygnings- og Boligregistret, efter samme principper som en andelsbolig. Det betyder, at en del af adgangsarealet, f.eks. opgang eller svalegang, indgår i lejlighedens areal. Det tinglyste areal Ved salg af en ejerlejlighed er det normalt det tinglyste areal, som oplyses. Det tinglyste areal er resultatet af en landinspektørs opmåling, da ejendommen blev opdelt i ejerlejligheder. Som tommelfingerregel er det det tinglyste areal 10 procent mindre end bruttoetagearealet. Forskellen mellem bruttoetagearealet og det tinglyste areal er lejlighedens andel af adgangsarealer. Det tinglyste areal fremgår af tingbogsattesten og ejerlejlighedskortet og udgør som regel udelukkende lejlighedens beboede areal. I forbindelse med et salg skal du som sælger sikre dig, at oplysningerne i BBR afspejler de faktiske forhold, og som køber skal du læse BBR-meddelelsengrundigt for at sikre dig, at den giver en korrekt beskrivelse af ejendommen.

Hvilken betydning har arealet i praksis?

Bruttoetagearealet har betydning for det såkaldte fordelingstal for en lejlighed. Fordelingstallet er den grundlæggende fordelingsnøgle, som afgør, hvor stor en del af ejerforeningens udgifter – og eventuelle indtægter – ejeren af den enkelte ejerlejlighed skal bære. Fordelingstallet er som regel etableret på udstykningstidspunktet på baggrund af den enkelte lejligheds størrelse. Fordelingstallet anvendes bl.a. til at fordele fællesudgifterne efter. En storlejlighed betaler således en større andel af fællesudgifterne end en mindrelejlighed. Der kan dog være undtagelser. Fordelingstallet har også en betydning, når der afholdes generalforsamling. Her hænger vægten af den enkeltes personlige stemmer sammen med fordelingstallet. Fordelingstallet har derudover betydning for ejerens relative andel af ejerforeningens grund og fælles bygningsbestanddele.

Hvor kan De se, hvor stor en lejlighed er?

Alle kommuner fører et register med oplysninger om bygnings- og boligforhold (BBR). En BBR-ejermeddelelse er en udskrift af registrets oplysninger om en ejendom. Ud over arealet af en lejlighed kan du finde oplysninger om opførelsesår, varmeinstallationer, anvendelse samt toilet-, bad- og køkkenforhold. Du kan se, hvilke oplysninger BBR har på din ejendom, eller få en gratis BBR-meddelelse på hjemmesiden www.ois.dk . Skal du have en BBR-meddelelse fra kommunen, har de lov til at tage et gebyr.

Nye regler om boligannoncering

Ejendomsmæglerne skal fremover annoncere ejerlejligheder til salg med BBR-arealet i stedet for det tinglyste boligareal. Det sker for at skabe bedre sammenlignelighed og gennemsigtighed for forbrugerne. Ejerlejligheder er den eneste boligtype, som har et tinglyst boligareal. Dette areal adskiller sig derfor fra alle andre boligtypers areal, og det har skabt en del forvirring blandt forbrugerne. Derfor har Dansk Ejendomsmæglerforening (DE) besluttet, at størrelsen af ejerlejligheder fremover skal følge samme annonceringsregler som alle andre boliger. ”Det har været temmelig forvirrende for forbrugerne, at to umiddelbart ens boliger – f.eks. en ejerlejlighed og en andelsbolig i samme byggeri – har forskelligt boligareal. Det har vi nu taget konsekvensen af og har derfor besluttet at gå over til også at annoncere ejerlejligheder med BBR-areal godkendt til beboelse,” oplyser DE’s formand Steen Winther-Petersen. Det tinglyste areal omfatter bruttoarealet af selve lejligheden, inklusive ydervægge og halvdelen af skillevægge til andre lejligheder, mens BBR-arealet også omfatter andelen af fællesarealer i forbindelse med lejligheden – hvilket primært vil sige trappe- og gangarealer. Det betyder, at det oplyste boligareal bliver lidt større på papiret.

Gode råd til forbrugeren

Vær opmærksom på, at BBR-arealet er en teknisk udregning af boligens areal, hvor ydermure, halvdelen af skillevægge til andre lejligheder samt fællesarealer som trappe- og gangarealer tælles med. Tag Dem god tid til selv at gå og ud kigge på boligen og fornemme, om den stemmer overens med Deres forventninger og behov. Medbring eventuelt et målebånd, så De selv kan tage indvendige mål og sikre dig, at der er den nødvendige plads f.eks. til Deres møbler. Allier Dem tidligt i Deres søgningsproces med en boligrådgiver, så De kan opnå en korrekt og uvildig rådgivning lige fra begyndelsen. Den ejendomsmægler, der har boligen til salg, er sælgers mægler og skal primært varetage sælgerens interesser. Fakta om BBR vs. tinglyst areal Det gennemsnitlige BBR-areal på ejerlejligheder i Københavns Kommune er 81 kvadratmeter. Det gennemsnitlige tinglyste areal på ejerlejligheder i Københavns Kommune er på 73 kvadratmeter. Forskellen mellem arealerne – beregnet som gennemsnittet af differencen mellem BBR og tinglyste arealer – er 8 kvadratmeter, hvilket svarer til 10 pct.

E-mail og telefon

E-mail: post@boligassistancen.dk

Telefon: (+45) 49 14 91 84

Telefonekspedition hverdage 09:00 til 12:00

TRUSTPILOT ANMELDELSER

Trustpilot