INDSIGT OG PARATVIDEN

UAFHÆNGIG AKTØR

BoligAssistancen er uafhængig af alle andre aktører og grupperinger på boligmarkedet og giver boligkøbere - og boligsælgere, indsigt samt paratviden, så de kan træffe de rigtige valg i deres bolighandel på det rigtige grundlag og på det rigtige tidspunkt.

WHISTLEBLOWER

EN UDFORDRING TIL MARKEDETS AKTØRER

BoligAssistancen har 35 års ekspertise og er et kvalificeret, professionelt og konkurrencedygtigt alternativ og modspil til alle øvrige aktører på boligmarkedet. Vi ansporer til justering af skøde priser samt øvrige boligydelser m.v. til gunst for private købere og sælgere af bolig.

Vi betragtes derfor af mange som branchens Whistleblower!

Byggesagkyndige

Find en byggesagkyndig

Som sælger af en bolig har De ansvaret for boligens tilstand på salgstidspunktet.

De kan blive fritaget for dette ansvar ved
  • at få foretaget et Huseftersyn og præsentere køberen af Deres ejendom for en tilstandsrapport udarbejdet af en beskikket byggesagkyndig
  • at få foretaget et el-eftersyn og præsentere køberen for en El-rapport
  • at udlevere et tilbud om en ejerskifteforsikring
  • at udlevere et tilsagn om, at De betaler halvdelen af ejerskifteforsikringspræmien.
Tilstandsrapporten udarbejdes, i form af et Huseftersyn, af en byggesagkyndig, som De selv skal indgå aftale med. Huseftersynet foretages af en bygningssagkyndig, der er beskikket af Økonomi- og Erhvervsministeriet. Han repræsenterer hverken køber eller sælger, men giver et objektivt billede af husets umiddelbare tilstand. En beskikket bygningssagkyndig er en professionel fagmand. Han har en byggeteknisk grunduddannelse samt en uddannelse i reglerne for bygningsgennemgang. Derudover har han mindst fem års erfaring i at gennemgå og vurdere bygninger. Derfor kan han også gøres ansvarlig for mangelfulde og/eller åbenlyst forkerte skadebeskrivelser i tilstandsrapporten. Til gengæld kan han ikke gøres ansvarlig for skjulte skader, der var umulige at konstatere ved huseftersynet. De kan via neden anførte link søge blandt Danmarks ca. 700 beskikkede bygningssagkyndige. Bemærk, at en byggesagkyndigs virke ikke nødvendigvis er begrænset af geografi. Hver enkelt sagkyndig har derfor valgt, hvilke Regioner/kommuner han ønsker at være opført i.

Find en byggesagkyndig 

De kan læse mere om huseftersynet via Boligejer.dk og deres information om huseftersyn og tilstandsrapporter.

Spar penge ved kombineret huseftersyn og energimærkning

Hvis den samme konsulent udfører både energimærkning og huseftersyn, nedsættes maksimumshonoraret for huseftersynet.

Find tilstandsrapporter

De kan søge efter tilstandsrapporter på en specifik ejendom, såfremt De kender ejendommens BBR-nummer. Har De imidlertid ikke kendskab til den pågældende ejendoms BBR-nummer kan De finde det via OIS/EjendomsFakta. Her kan De søge efter og se de ejendomsoplysninger, der er offentligt tilgængelige på alle ejendomme i Danmark. En tilstandsrapport er en samlet skriftlig vurdering af en ejendoms skader. En bygningssagkyndig gennemgår ejendommen og noterer i tilstandsrapporten, hvor ejendommens tilstand er dårligere end tilsvarende ejendomme på samme alder. Tilstandsrapporten gør opmærksom på de forhold, De som køber, bør tillægge betydning ved Deres vurdering af bygningens tilstand og pris. De kan via nedenstående link finde ud af, hvorvidt der er udarbejdet en eller flere tilstandsrapporter på en specifik ejendom. Find tilstandsrapport  Såfremt De er boligsælger, kan det ligeledes være relevant at få klarlagt, hvorledes De får udarbejdet en tilstandsrapport af og finder frem til en byggesagkyndig. 

Energikonsulent og energimærkning

Når De sælger en bolig er det Deres ansvar få udarbejdet et energimærke. Som boligsælger skal De således sørge for at få udarbejdet et Energimærke ved salg af Deres ejendom, såfremt denne er under 1.500 kvadratmeter. Såfremt der indenfor de seneste tre år er udarbejdet et Energimærke på ejendommen, er dette imidlertid stadig gyldigt. Energimærket kan kun udarbejdes af godkendte Energikonsulenter. Energimærket består af et mærke, der beskriver bygningens forbrug af vand, el og varme. Herudover indeholder det samlede Energimærke en energiplan, der indeholder konsulentens forslag til rentable energibesparelser. Hos Sekretariatet for energimærkning af små ejendomme finder De oplysninger om eksisterende energimærker på ejendomme, hvortil der kræves et sådant mærke. Find Energikonsulent  

E-mail og telefon

E-mail: post@boligassistancen.dk

Telefon: (+45) 49 14 91 84

Telefonekspedition hverdage 09:00 til 12:00

TRUSTPILOT ANMELDELSER

Trustpilot