INDSIGT OG PARATVIDEN

UAFHÆNGIG AKTØR

BoligAssistancen er uafhængig af alle andre aktører og grupperinger på boligmarkedet og giver boligkøbere - og boligsælgere, indsigt samt paratviden, så de kan træffe de rigtige valg i deres bolighandel på det rigtige grundlag og på det rigtige tidspunkt.

WHISTLEBLOWER

EN UDFORDRING TIL MARKEDETS AKTØRER

BoligAssistancen har 35 års ekspertise og er et kvalificeret, professionelt og konkurrencedygtigt alternativ og modspil til alle øvrige aktører på boligmarkedet. Vi ansporer til justering af skøde priser samt øvrige boligydelser m.v. til gunst for private købere og sælgere af bolig.

Vi betragtes derfor af mange som branchens Whistleblower!

Gode råd til boligsælgere

  • Indhent flere forskellige vurderinger
  • Vælg mægler med omhu
  • Overvej nøje om De kan sælge selv
  • Giv og modtag alle oplysninger på skrift
  • Husk tilstandsrapporten, el-rapporten og ejerskifteforsikring (ikke ejerlejligheder)
  • Husk energimærkningen

Indhent flere forskellige vurderinger

Inden De sætter Deres bolig til salg eller vælger at sælge selv, bør De indhente flere forskellige uforbindende salgsvurderinger fra lokale ejendomsmæglere. Prissætning af en ejerbolig følger ikke objektive standarder, hvilket betyder, at der kan være væsentlige forskelle mellem de enkelte ejendomsmægleres vurderinger af ejendommen. Vælg mægler med omhu Overvej nøje om og i bekræftende fald hvilken ejendomsmægler De vil anvende. Hvis De vælger at lade en ejendomsmægler sælge Deres ejerbolig, bør De ikke nødvendigvis vælge at overlade salgsopgaven til den mægler, som har sat prisen på Deres ejendom højest. Ejendomsmæglerens vurdering er naturligvis ikke en garanti for, at Deres ejendom kan sælges til den foreslåede udbudspris. Vælg derfor ejendomsmægler efter en samlet vurdering af blandt andet følgende forhold:
  • Mæglerens personlighed – synes De at han/hun virker reel og professionel, og lader det til, at De kan få en god og personlige service?
Synes mæglerens markedsføring i dagblade, i lokalblade, på internettet, via køberkartotek m.v. at være effektiv, således at salgsindsatsen også kan forventes at blive effektiv for Deres ejerbolig? Læs mere her om ejendomsmæglere og her om andre aktører på boligmarkedet.

Overvej nøje om De kan sælge selv

De kan i dag få adgang til en lange række selv-sælger pakkeløsninger, som henvender sig til boligsælgere, som har mod på selv at finde en køber til deres ejendom. De skal selv annoncere og vise Deres bolig frem for potentielle købere. Til gengæld er der mange skattefrie kroner at spare ved at benytte denne service. Hvis De imidlertid ønsker full-service formidlingsassistance, må De betale prisen for en god lokal ejendomsmægler. Læs mere her om at sælge selv.

Giv og forlang alle oplysninger på skrift

Sørg for skriftligt at oplyse ejendomsmægleren og køber om alle eventuelle fejl og mangler ved ejendommen. Mundtlige oplysninger til mægler og/eller køber “holder typisk ikke i retten”, da købers hukommelse almindeligvis er ganske kort i sådanne sager. Læs her om bolighandlens jura.

Husk tilstandsrapporten

De bør sørge for, at der udarbejdes en tilstandsrapport, såfremt De sælger en villa eller et fritidshus. Rapporten er ikke billig, men såfremt en sådan tillige med tilbud på ejerskifteforsikring er forelagt køber inden dennes underskrift af købsaftalen, vil De som altovervejende hovedregel have afskåret køber fra at komme med mangelindsigelser. Læs nærmere herom under mangler ved fast ejendom – tilstandsrapporten, el-rapporten samt ejerskifteforsikring.

Husk energimærkningen

Det er ved lov fastlagt, at køber (afhængig af ejendomstypen) kan forlange, at De lader et energimærke udføre. Energimærket er medvirkende til at oplyse køber om ejendommen stand og anvendelsesudgifterne (varme, el og vand), således at De loyalt har oplyst køber om emnet – helst inden køber skriver under på købsaftalen. Læs mere her om energimærkning. BoligAssistancen garanterer, at vi ikke er ejendomsmæglere/ejendomsformidlere Alle vore ydelser indenfor køberrådgivning og berigtigelse er omfattet af Lov om omsætning af fast ejendom samt Lov om Juridisk rådgivning og er dermed tilknyttet Klagenævnet for Ejendomsformidling. Vor virksomhed drives endvidere på baggrund af Lov om Juridisk Rådgivning (Lov nr. 419 af 9. maj 2006), idet vor rådgivning udføres efter reglerne for god advokatskik. Bemærk, at da vort selskab ikke er en ejendomsmæglervirksomhed, omfatter vor sælgerrådgivning ikke nogen for ejendomsformidlingsydelser. Vore sælgerydelser således ikke at opfatte som de traditionelle ejendomsmæglerydelser, og vore sælgerydelser og sælgerrådgivning er ikke omfattet af Lov om Omsætning af fast Ejendom og tilknyttede bekendtgørelser.

E-mail og telefon

E-mail: post@boligassistancen.dk

Telefon: (+45) 49 14 91 84

Telefonekspedition hverdage 09:00 til 12:00

TRUSTPILOT ANMELDELSER

Trustpilot