Bevaringsværdigt

Bevaringsværdige huse

I forbindelse med, at der i de seneste år er gjort en stor indsats for at registrere huse og bygninger har flere og flere huse fået status som bevaringsværdige.
Når man ejer et bevaringsværdigt hus betyder det i praksis, at man ikke kan tillade sig alt med bygningen.

Oversigt over bevaringsværdige og fredede ejendomme

De kan søge på alle ejendomme via følgende:  https://www.kulturarv.dk/fbb/index.htm

Et hus kan blive kendt bevaringsværdigt på to måder

I det ene tilfælde kan kommunen i en lokalplan eller byplanvedtægt udpege huset som bevaringsværdigt. Så vil det fremgå af lokalplan eller byplanvedtægt, hvilke krav der stilles til husets udseende. Der kan således være ganske specifikke krav til eksempelvis farver og materialer.
Der kan være stor forskel på kravene fra kommune til kommune, dette afhænger af selve huset og det område, det ligger i samt den pågældende kommunes forvaltnings metode. Ejere af bevaringsværdige huse er således nødsaget til at granske lokalplanen med henblik på et specifikt svar på, hvad de kan tillade sig og ikke tillade sig med det pågældende hus.

Kommuneatlas

Den overvejende del af de ejendomme, der kendes bevaringsværdige, bliver det i forbindelse med udarbejdelsen af de såkaldte kommuneatlas. Kommuneatlas udgør et samarbejde mellem Skov- og Naturstyrelsen og de enkelte kommuner. I kommuneatlas registreres samtlige huse og bygninger i en kommune, hvoraf en del i den forbindelse bliver kendt bevaringsværdige. Grundidéen med Kommuneatlas er dog ikke de enkelte huse, men målsætningen om at kommunen opnår et brugbart arbejdsgrundlag i forbindelse med udarbejdelsen af kommunens udviklingsplaner. Kommuneatlas gør det således enklere for kommunen at overskue, hvilke områder, der med fordel kan udbygges, og i hvilke områder man f.eks. ikke bør tillade etagebyggeri i af hensyn til helheden.

Ingen nedrivning uden tilladelse

At et hus er bevaringsværdigt betyder først og fremmest, at man ikke bare må rive det ned uden tilladelse.

Hvorfor bevaringsværdigt?

Når registreringsfolkene fra Skov- og Naturstyrelsen og kommunen vurderer, hvorvidt en ejendom er bevaringsværdig, sker det som en kombination af flere ting.
Et hus behøver ikke nødvendigvis at være særligt kønt eller gammelt for at blive kendt bevaringsværdig, idet et betontypehus eksempelvis godt få status som bevaringsværdigt, såfremt det er et af de første af slagsen og i sin helhed er unikt.
Ved registreringen i Kommuneatlas tildeles karakter for 5 forhold:

Arkitektonisk værdi

  • Den Arkitektoniske værdi omfatter bl.a. husets proportioner og helhed, også benævnt den bygningsmæssige konsekvens. Den bygningsmæssige konsekvens omfatter bl.a. en vurdering af om huset er gennemført konsekvent i forhold til den type hus, det var planen at bygge.

Kulturhistorisk værdi

  • Den Kulturhistoriske værdi vurderes ud fra flere ting, bl.a. i forhold til om det er sjældent eller et godt eksempel på lokal tradition eller en særlig stilart. Huset kan ligeledes have en særlig historisk betydning eller være et  godt eksempel på ny teknologi, som eksempelvis betontypehuse og fabriksbygninger med støbejernskonstruktioner.

Miljømæssig værdi

  • Den Miljømæssige værdi vedrører ikke grønne afgifter, men derimod hvorledes huset er indpasset i og præger kvarteret sammen med naboer og genboer.

Originalitet

  • Originaliteten omhandler bl.a. hvorvidt huset står, som det altid har gjort. Huset kan godt være blevet ændret og stadig få en høj karakter for originalitet, hvis ændringerne er med til at understøtte helhedsindtrykket.

Tilstand

  • Endelig vurderer man bygningens tilstand. Dette er dog ikke en grundig byggeteknisk gennemgang af huset, men en vurdering set udefra med en bedømmelse af, om det ser ud til at være i god stand, eller om det virker forsømt.

Hvad det medfører

Et kommuneatlas er ikke et forpligtende juridisk dokument. Når et hus er registreret som bevaringsværdigt i et kommuneatlas, er det således ikke ensbetydende med, at man som husejer er forpligtet til at ansøge kommunen, hver gang man laver noget udvendigt på huset.
Forpligtelsen kommer først senere – når kommunen udarbejder eller reviderer en lokalplan for det område, huset ligger i. Her vil kommunen kunne stille særlige krav til de bevaringsværdige huse – typisk hvad angår farver og materialer.
Hvis huset har fået status som bevaringsværdigt i forbindelse med et kommuneatlas, er der altså i juridisk forstand tale om en totrinsraket. Første skridt er at få overblik over bygninger og huse i kommunen; næste skridt er så at få defineret krav og forpligtelser i en lokalplan. Hvis der ikke er en lokalplan eller byplanvedtægt for området, hvilket ikke altid er tilfældet, er man altså som husejer i princippet ikke forpligtet til noget som helst.
Forpligtelsen kommer først med lokalplanen, eller hvis man søger kommunen om støtte til vedligeholdelse af sit bevaringsværdige hus, hvilket der er mulighed for i en del kommuner. I disse tilfælde kan kommunen stille krav til projektet som forudsætning for at yde støtten.

Ændringer af bygningen

Men en ting er, hvad man er juridisk forpligtet til. Noget helt andet er, at de fleste af de mennesker, der bor i et hus med status som bevaringsværdigt, jo netop har valgt den type af hus, fordi de kan lide det. Derfor er man jo heller ikke interesseret i at ændre det totalt. Man prøver efter bedste evne at gøre det, som man synes, passer til huset. Men da smag og behag som bekendt kan diskuteres, kan der være mange meninger om, hvad der nu er passende.
Er man i tvivl, kan det være en god ide at søge professionel assistance. Men man kan også gøre meget selv. Der kan være hjælp at hente i den registrering, der er lavet på huset i det lokale kommuneatlas. Her vil der stå noget om, hvad der gør huset specielt, og det kan man bruge som rettesnor for, hvad man skal forsøge at bevare i sin nuværende form, og hvad man kan ændre på.
Men da huset jo har fået sin status som bevaringsværdig på grund af helhedsindtrykket, er det ikke nok at kigge på de enkelt bygningsdele. Det handler om husets særlige karakter, så er spørgsmålet bare, hvad det betyder.
Det er først og fremmest de ting, der springer i øjnene, når man kigger på huset; det vil sige facader, vinduer, døre og tag. Står facaden i mursten, er det eksempelvis ikke nogen god ide at pudse eller male den. Har huset småsprossede vinduer, ændrer det i meget høj grad karakter, hvis det får store, moderne vinduer i stedet.
Malet træværk skal selvfølgelig vedligeholdes. Man kan vælge at beholde den farve, det nu engang har, men det er langt fra sikkert, den er original, og hvad nu hvis man ikke kan lide den? Man kan sagtens vælge en anden, men det kan godt betale sig at gøre det med omtanke. Vælg fortrinsvis mellem de farver, der var almindelige, da huset blev bygget, eller som er almindelige for den stilart, huset er bygget i.
Taget har stor betydning for husets karakter, selv om man måske ikke ser så meget af det til daglig. Det gælder farven, som man generelt skal passe på at ændre alt for meget; men det gælder også valget af materialer. Mange af de mere moderne tagmaterialer ser mærkværdige ud på ældre huse, selv om farven måske er god nok. Det kan have noget at gøre med overfladen – om den eksempelvis er glat eller ru – som betyder meget for lysets og regndråbernes spil i taget. Her kan det godt betale sig at tage nogle prøver hjem og bruge noget tid på at overveje, hvad der passer bedst.
Endelig er kviste også i meget høj grad med til at give huset karakter – både i positiv og negativ forstand.
Som ejer af et bevaringsværdig hus betyder det ganske enkelt, at man til hver en tid skal rette sig efter faglige anvisninger og de krav der er angivet i lokalplanerne.