INDSIGT OG PARATVIDEN

UAFHÆNGIG AKTØR

BoligAssistancen er uafhængig af alle andre aktører og grupperinger på boligmarkedet og giver boligkøbere - og boligsælgere, indsigt samt paratviden, så de kan træffe de rigtige valg i deres bolighandel på det rigtige grundlag og på det rigtige tidspunkt.

WHISTLEBLOWER

EN UDFORDRING TIL MARKEDETS AKTØRER

BoligAssistancen har 35 års ekspertise og er et kvalificeret, professionelt og konkurrencedygtigt alternativ og modspil til alle øvrige aktører på boligmarkedet. Vi ansporer til justering af skøde priser samt øvrige boligydelser m.v. til gunst for private købere og sælgere af bolig.

Vi betragtes derfor af mange som branchens Whistleblower!

Offentlige veje

Lov om offentlige veje –  Læs lovens fulde ordlyd her: LOV nr 1520 af 27/12/2014 Gældende Transport- og Bygningsministeriet Offentlige veje er undergivet en række begrænsninger for ikke kun brugerne, men også de parceller som grænser op hertil. Disse begrænsninger og tilknyttede regelsæt kan lejlighedsvis skabe problemstillinger for boligejere, og man før i påkommende tilfælde søge advokatbistand.

Generelt

Offentlige veje administreres af den såkaldte vejbestyrelse, som typisk vil være kommunale eller amtslige repræsentanter. Vejene defineres i overensstemmelse med Vejbestyrelseslovens § 1, stk. 1:
  • Ved offentlige veje forstås i denne lov veje, gader, broer og pladser, der er åbne for almindelig færdsel, og som administreres af stat, amtskommune eller kommune i henhold til denne lov.
Normalt antages det, at bestemmelsen medfører at også grøfter, rabatter o.l. anses som en del af de offentlige veje, hvor de ikke selvstændigt er reguleret eller ejet. På samme måde bliver også offentlige stier anset for offentlige veje, jfr. Vejbestyrelseslovens § 96, stk. 1:
  • Ved offentlige stier forstås i denne lov færdselsarealer, som fortrinsvis er forbeholdt almindelig gående, cyklende og ridende færdsel, og som administreres af stat, amtskommune eller kommune i henhold til denne lov.

Vejbestyrelsens opgaver og sammensætning

Vejbestyrelsernes kompetence er lovfæstet i Vejbestyrelseslovens § 8:
  • Vejbestyrelserne udarbejder fortegnelser over samtlige offentlige veje under deres bestyrelse.
  • Stk. 2. Amtsrådene udfærdiger et samlet register for samtlige kommuneveje i amtsrådskredsen, og trafikministeren udfærdiger et samlet register over hovedlandeveje og landeveje.
  • Stk. 3. Ministeren fastsætter almindelige retningslinier for udarbejdelse og offentliggørelse af vejfortegnelserne.
Efter at vejbestyrelsen har udpeget de veje som hører under deres bemyndigelse, er bestyrelsens vigtigste opgave at udarbejde de vejbyggelinjer, som har stor indflydelse på de fremtidige private byggerier ved vejene.

Brug af offentlige veje

Uden tilslutning fra vejbestyrelsen, må der ikke ske anden anvendelse af de offentlige veje end den eksisterende. I praksis er måske den største betydning af dette forbud, at der ikke uden bestyrelsens tilslutning må ske tilslutning af nye adgange til den offentlige vej. Samtidig er udgangspunktet, at der kun i specielle tilfælde gives tilladelse til nytilslutninger – eksempelvis hvor tilslutningen er nødvendig for en virksomhed.

De offentlige byggelinjer

Beslutter offentlige myndigheder sig for at bygge nye veje, er det i praksis måske væsentligste skridt udarbejdelse af de offentlige byggelinjer, som i praksis udarbejdes af vejbestyrelserne. Byggelinjerne har den konsekvens, at der ikke der ikke må foretages nybyggeri foran byggelinjen, hvilket fremgår af Vejbestyrelseslovens § 34, stk. 3:
  • På arealer, der ligger foran en byggelinie, må der ikke opføres ny bebyggelse, herunder ved tilbygning eller ved genopførelse af nedbrændt eller nedreven bebyggelse, ligesom der ikke må foretages væsentlige forandringer i eksisterende bebyggelse. På sådanne arealer må heller ikke indrettes sportspladser, kirkegårde, tankanlæg, grusgrave eller andre anlæg af blivende art.
Ikke kun nybyggerier er umuliggjort foran byggelinjen – også væsentlige ændringer i de eksisterende vil være en overtrædelse af § 34, stk. 3.

Væsentlige forandringer

Er en bygning placeret foran en byggelinje, er konsekvensen at der ikke kan ske væsentlige forandringer af den. Grundtanken er, at sådanne forandringer vil kunne få afgørende indflydelse på den fremtidige vejstruktur. Størst problem giver forandringsforbudet i relation til genopførelse af bygninger, som enten er nedbrændt eller hvor en gennemgribende renovation er nødvendig. Der henvises i den forbindelse til en Højesteretsafgørelse fra 1962, hvor en landmand havde genopført en bygning efter at denne var nedbrændt. Genopførelsen blev anset for ulovlig, da bygningen lå på den forkerte side af byggelinjen.

Høringsproces

Inden der vedtages byggelinjer, skal der normalt foretage en traditionel høringsproces hvor vejbestyrelsen skal fremlægge de foreløbige planer. De borgere der har indsigelse mod linjernes placering, har typisk 4 uger til at komme med indsigelser. Det er dog værd at bemærke, at der udelukkende er tale om en høringsproces, hvorfor vejbestyrelserne ikke er bundet af de indkomne høringssvar.

Klager

De personer, som ikke mener retmæssigt er blevet hørt i forbindelse med udfærdigelsen af vejlinjerne e.l., har mulighed for at påklage afgørelser til Trafikministeren. Klagefristen er på 4 uger, og manglende overholdelse medfører almindeligvis bortfald.

Offentliggørelse

Ændring af byggelinjer skal offentliggørelse i de aviser, blade og radioer, som beboerne benytter i det pågældende område. Det er dog op til vejbestyrelsen at fastsætte i hvilket omfang og hvor dette skal ske. Samtidig skal der indrykkes en annonce i Statstidende.

Tinglysning

Ændring i byggelinjerne med betydning for en husejer, vil typisk blive tinglyst af offentlige myndigheder. Formålet er også ganske klart – at indsætte begrænsninger i ejerens rådighed over sin ejendom, som også skal respekteres af kommende ejere. Klarhed om disse forhold for nye ejere vil nemmest og klarest ske ved tinglysning.

Erstatning

Fastlæggelse af vejlinjer har normalt samme retsvirkning som ekspropriation. Ejerne af ejendommen bliver ikke længere i stand til at kunne råde retligt over hele deres ejendom, hvorfor Vejbestyrelseslovens § 43 fastlægger erstatning på samme måde som ved traditionel ekspropriation. Reglen er herefter, at der skal ske udbetaling af godtgørelse for det fulde tab, som ejeren lider.

Pålæg af bidrag

Vejbestyrelsen kan pålægge ejerne af de matrikler som grænser op mod offentlige veje at bidrage til vedligeholdelsen. Eksempelvis i et industriområde, hvor tung trafik giver behov for løbende vedligeholdelse og udbygning. Det er dog værd at bemærke, at bidrag som absolut hovedregel ikke kan opkræves i typiske parcelhusområder.

E-mail og telefon

E-mail: post@boligassistancen.dk

Telefon: (+45) 49 14 91 84

Telefonekspedition hverdage 09:00 til 12:00

TRUSTPILOT ANMELDELSER

Trustpilot