|
Bygnings- og boligregistret (BBR)
Bygnings- og Boligregisteret (BBR)
er et landsdækkende register, der indeholder en
systematisk registrering af bygnings- og boligforholdene.
BBR -registeret blev oprettet i 1976.
Såfremt De har konkrete
spørgsmål til Deres BBR-meddelelse eller f.eks. ønsker at
få rettet fejl heri, skal De rette henvendelse direkte
til Teknisk Forvaltning i den kommune, hvori ejendommen
er beliggende. BoligAssistancen er ikke i stand til at
yde den pågældende service.
BBR
-registeret indeholder grunddata om bygnings- og
boligforhold og en entydig registrering af alle enheder
samt de tilknyttede adressebetegnelser. BBR omfatter
samtlige bygninger. Det betyder, at registret også
omfatter bebyggelser, der er undtaget fra vurderingen
(f.eks. kirker).
Det er
registerets formål at stille oplysninger til rådighed for
ejendommens ejer, offentlige myndigheder, koncessionerede
selskaber, personer og virksomheder.
Registeret anvendes både af de statslige, amtskommunale og
kommunale myndigheder samt af forsyningsselskaber og den
private sektor.
I den
kommunale sektor anvendes BBR primært i forbindelse med
den konkrete sagsbehandling, f.eks. byggesagsbehandling og
ved beregning af f.eks. vandafgifter og kloakbidrag. BBR
anvendes derudover i forbindelse med kommunernes
ejendomsvurdering samt ved andre analyser og
planlægningsopgaver.
Amterne anvender primært BBR-data ved gennemførelse af en
række opgaver indenfor miljø- og planlægningsområdet. Der
er på OIS etableret et link til direkte ejendomsopslag på
amternes arealinformation - desværre er ikke alle amter
med i ordningen på nuværende tidspunkt.
BBR
anvendes af mange statslige myndigheder, bl.a. Told- og
Skattestyrelsen (f.eks. ejendomsvurdering). BBR-data
indgår desuden i en række administrative edb-systemer i
den statslige sektor, f.eks. BOSSINF (støttet byggeri og
byfornyelse).
Forsyningsselskaberne anvender primært BBR-oplysninger i
forbindelse med planlægnings- og analyse opgaver og ved
fastlæggelse af grundtariffer. Især indenfor vand-, varme-
og naturgasforsyning anvender forsyningsvirksomhederne BBR
i stort omfang.
I
forbindelse med handel, finansiering og forsikring af
ejendomme udgør data fra BBR en vigtig informationskilde
for den private sektor, f.eks. ejendomsmæglere og banker.
Økonomi- og Erhvervsministeriet har registeransvar for
BBR.
Det er kommunernes opgave at ajourføre, opdatere og
vedligeholde data i BBR. Registeret opdateres løbende via
kommunernes inddatering af data bl.a. i forbindelse med
byggesagsbehandling. Den enkelte ejer er forpligtet til at
rette henvendelse til kommunen såfremt det konstateres, at
der er ukorrekte data i BBR.
Det skal bemærkes, at kommunerne har mulighed for at
knytte bemærkninger til BBR-registeret i notatlinierne. En
del af notatlinierne er tilgængelige for ejere via OIS.
Oplysningerne i BBR er opdelt på tre niveauer:
-
Ejendom
-
Bygning
-
Enhed
For alle bebyggede ejendomme
der indgår i BBR-registersystemet, er der foretaget en
gruppering af oplysningerne. Grupperingen er foretaget ud
fra det synspunkt at nogle oplysninger for en ejendom er
fælles for hele ejendommen, nogle er fælles for en bygning
og endelig vedrører nogle alene en bolig, erhvervs- eller
institutionsenhed.
Ikke alle oplysninger i
BBR-registret er frit tilgængelige indenfor Den offentlige
Informationsservers rammer.Nærmere information om hvilke
BBR oplysninger der er frit tilgængelige og hvilke
oplysninger der er forbeholdt ejer findes på fanebladene
om de enkelte BBR niveauer.
Ejendomsniveauet i BBR knytter
sig til den vurderingsmæssige ejendomsafgrænsning. Denne
afgrænsning er valgt for at opnå overensstemmelse mellem
ejendomsbegrebet i Det Fælleskommunale Ejendomssystem (ESR)
og i BBR
Ved en
ejendom forstås:
-
arealer som i matriklen er opført under
et matrikelnummer
-
arealer, der er opført under flere
matrikelnumre, når de ifølge noteringen i matriklen og
tingbogen skal holdes forenede
-
arealer, der tilhører samme ejer og udgør
en driftsenhed. Landbrugsejendomme, der drives sammen
registreres dog hver for sig samt
-
bygninger opført på lejet grund.
Ejerlejligheder afviger fra
den anførte definition på en selvstændig ejendom. I BBR
registreres ejerlejligheder som bolig- eller
erhvervsenheder. Ejerlejlighedens ejendomsnummer i
ejendomsregistret registreres som en særskilt oplysning på
den enkelte enhed, således at ejerlejligheden ved
registerets anvendelse, f.eks. til vurderingsformål, kan
fremkomme som en selvstændig ejendom.
På
ejendomsniveau i BBR finder man de oplysninger, der er
fælles for alle bygninger og enheder indenfor den
pågældende ejendom (f.eks. kloakforhold og vandforsyning).
Derimod indeholder ejendomsniveauet i BBR ikke
oplysninger, der knytter sig til den enkelte bygning eller
enhed.
Verserende
byggesag
Oplysninger af denne kategori vises kun ved verserende
byggesag. Ved en byggesag kan der samtidig vises felter
fra alle andre kategorier.
-
Byggetilladelse (opl.
vises kun til ejeren) Dato (år-måned-dag) for udstedelse af byggetilladelse
til et nybyggeri eller til ombygningsarbejde.
-
Byggesagsnummer (opl.
vises kun til ejeren) Byggesagsnummer angiver nummeret på byggesagen i
kommunens system til administration af byggesager.
Generelle
oplysninger
Ejendomsnummer
Ejendomsnummeret identificerer den enkelte ejendom
indenfor kommunen. Når ejendomsnummeret suppleres med
kommunenummeret identificerer det entydigt den enkelte
ejendom på landsplan.
Ejendomsnummeret finder du på din BBR-ejermeddelelse, din
vurderingsmeddelelse eller din ejendomsskatteattest.
Vejkode
Vejkode angiver koden for den gade/vej, hvor ejendommen er
beliggende.
Vejnavn
Vejnavnet angiver navnet på den gade/vej, hvor ejendommen
er beliggende.
Husnummer
Ejendommens husnummer.
Bogstav
Bogstav Husnummeret kan have tilknyttet et bogstav
(bogstaverne O, Q, I og J benyttes ikke).
Ejerforhold
Ejerforhold angiver ejerformen for den aktuelle ejendom.
Der er følgende muligheder:
-
Privatpersoner, inkl. I/S
-
Almennyttig boligselskab inkl.
almennyttige boligselskaber, der er A/S
-
A/S, APS og andre selskaber. Herunder
alle selskaber, der ikke personbeskattes. I/S medtages
ikke.
-
Forening, legat eller selvejende
institution
-
Privat andelsboligforening
-
Den kommune, hvori ejendommen er
beliggende
-
Anden primærkommune
-
Amtskommune
-
Staten
-
Andre, herunder moderejendomme for
ejerlejligheder samt ejendomme, der ejes af flere
kategorier af ejere.
-
Komdemneret boligenhed (opl.
vises kun til ejeren) Angiver om en af ejendommens boliger er kondemneret.
-
Antal ejere (opl.
vises kun til ejeren) Det samlede antal ejere, der er registreret på
ejendommen.
-
Opdateringsdato (opl.
vises kun til ejeren) Dato.
Vandforsyning
Vandforsyning kan angives på såvel ejendoms- som
bygningsniveau.
På
bygninger er der følgende muligheder:
-
Offentlig
alment vandforsyningsanlæg
-
Privat alment
vandforsyningsanlæg (Vandværk, der forsyner 10 eller
flere ejendomme)
-
Vandindvindingsanlæg (egen boring til 1 eller 2
ejendomme, vandværk der forsyner 1 eller 2 ejendomme)
-
Brønd
-
Ikke alment
vandforsyningsanlæg (forsyner mindre end 10 ejendomme)
-
Ingen
vandforsyning
Hvis bygningerne på ejendommen
har forskellig vandforsyningsforhold, skal dette være
specificeret på de enkelte bygninger, og på
ejendomsniveauet vil følgende være registreret:
Afløbsforhold kan angives på såvel ejendoms- som
bygningsniveau.
På
bygninger er der følgende muligheder:
-
Afløb til
offentligt spildevandsanlæg
-
Afløb til
fælles-privat spildevandsanlæg
-
Afløb til
samletank
-
Afløb til
samletank for toiletvand og mekanisk rensning af øvrigt
spildevand
-
Mekanisk
rensning med nedsivningsanlæg med tilladelse
-
Mekanisk
rensning med nedsivningsanlæg
-
Mekanisk
rensning med privat udledning direkte til vandløb, søer
eller havet
-
Mekanisk og
biologisk rensning
-
Udledning
uden rensning direkte til vandløb, søer eller havet
-
Mekanisk og
biologisk rensning
-
Intet afløb
Hvis bygningerne på ejendommen
har forskellig afløbsforhold, skal dette være specificeret
på de enkelte bygninger, og på ejendomsniveauet vil
følgende være registreret:
Tanktype
Tanktype angiver typen af olietank på ejendommen.
Der kan angives tanktype for op til tre olietanke på
ejendommen.
Der er følgende muligheder:
-
Nedgravet
olietank
-
Overjordisk
olietank
-
Indendørs
olietank
-
Gastank
-
Slanger til
jordvarme
-
Afblændet/opfyldt tank
-
Ingen tanke
Liter
Liter angiver olietankens størrelse. Størrelsen er inddelt
i tre intervaller:
-
Under 6.000
liter
-
6.000 -
100.000 liter
-
Over 100.000
liter
Installationsår
Installationsår angiver det år olietanken er etableret på
ejendommen.
Tanke
i alt
Tanke i alt angiver det samlede antal tanke på ejendommen.
Antal
Bygninger - antal
Antallet af bygninger på ejendommen (eksklusiv
småbygninger).
Småbygninger - antal
Antallet af småbygninger på ejendommen.
Småbygninger kan f.eks. være garage, carporte og udhuse.
Ejerlejligheder - antal
Antallet af ejerlejligheder på ejendommen, dvs. summen af
ejerlejligheder i ejendommens enkelte bygninger.
Enheder - antal
Antallet af enheder på ejendommen, dvs. summen af enheder
i ejendommens enkelte bygninger.
Beboelseslejligheder - antal
Antallet af beboelseslejligheder på ejendommen, dvs.
summen af beboelseslejligheder i ejendommens enkelte
bygninger.
Erhvervsenheder - antal
Antallet af erhvervsenheder på ejendommen, dvs. summen af
erhvervsenheder i ejendommens enkelte bygninger.
Enkeltværelser - antal
Enkeltværelser Antallet af enkeltværelser på ejendommen,
dvs. summen af enkeltværelser i ejendommens enkelte
bygninger.
Arealer
Bebygget areal
Ejendommens bebyggede areal.
Bygningsareal
Bygningsareal angiver ejendommens samlede bygningsareal,
dvs. summen af etagernes arealer incl. Stueetagens areal
og areal af evt. mansardetage, men excl. Areal af kælder
og tagetage.
Småbygningers areal
Små bygningers areal angiver det samlede areal af
ejendommens småbygninger som summen af de enkelte
småbygningers bebyggede areal.
Tilnærmet etageareal (opl.
vises kun til ejeren)
Tilnærmet etageareal
Samlet
boligareal (opl.
vises kun til ejeren)
Samlet boligareal angiver ejendommens samlede boligareal,
som summen af boligarealet i ejendommens enkelte
bygninger.
Bygningens samlet boligareal er den del af bygningens
areal, der anvendes til beboelse.
Samlet
erhvervsareal (opl.
vises kun til ejeren)
Samlet erhvervsareal angiver ejendommens samlede
erhvervsareal, som summen af erhvervsarealet i ejendommens
enkelte bygninger.
Bygningens samlet erhvervsareal er den del af bygningens
areal, der anvendes til erhverv.
Indentifikationsnummer af tilstandsrapporten.
Konsulentid
Identifikation af konsulenten, der har udarbejdet
tilstandsrapporten.
Dato for gennemgang
Dato for udarbejdelse af tilstandsrapporten.
BYGNINGS- OG BOLIGREGISTRET (BBR) - 2. BYGNING
Ved en bygning forstås i BBR
en sammenhængende bebyggelse, der er opført på en
selvstændig ejendom og som i det væsentlige er opført af
ensartede materialer og med omtrent samme antal etager.
Endvidere skal bebyggelsen have ensartede adgangsforhold.
(f.eks. direkte adgang til vej eller indirekte adgang
gennem port eller lignende)
På
bygningsniveau i BBR finder man de oplysninger der er
fælles for bygningen, d.v.s. for alle de enheder bygningen
indeholder (f.eks. tagbeklædning og materiale af ydre
vægge). Derimod indeholder bygningsniveauet i BBR ikke
oplysninger, der knytter sig til den enkelte enhed.
Verserende byggesag
Oplysninger af denne kategori vises kun ved verserende
byggesag. Ved en byggesag kan der samtidig vises felter
fra alle andre kategorier.
Byggetilladelse (opl.
vises kun til ejeren og kun ved verserende byggesag)
Dato (år-måned-dag) for udstedelse af byggetilladelse til
et nybyggeri eller til ombygningsarbejde.
Byggesagsnummer (opl.
vises kun til ejeren og kun ved verserende byggesag)
Byggesagsnummer angiver nummeret på byggesagen i kommunens
system til administration af byggesager.
Identifikation og beliggenhed
Bygningsnummer (opl.
vises kun til ejeren)
Bygningsnummeret er en entydig nummerering af ejendommens
bygninger.
Byggesagsdato (opl.
vises kun til ejeren og kun ved verserende byggesag)
Dato (år-måned-dag) for udstedelse af byggetilladelse til
et nybyggeri eller til ombygningsarbejde.
Byggesagslitra (opl.
vises kun til ejeren og kun ved verserende byggesag)
Litra anvendes, hvor der er flere byggesager på samme
bygning med samme byggesagsdato.
Vejkode
Vejkode angiver koden for den gade/vej, hvor bygningen er
beliggende.
Vejnavn
Vejnavnet angiver navnet for den gade/vej, hvor bygningen
er beliggende.
Husnummer
Bygningens husnummer.
Bogstav
Husnummeret kan have tilknyttet et bogstav (bogstaverne O,
Q, I og J benyttes ikke).
Distrikt (opl.
vises kun til ejeren)
Feltet er efter behov benyttet til kommunal
distriksopdeling.
Byggesagsoplysninger
Oplysninger af denne kategori vises kun ved verserende
byggesag. Ved en byggesag kan der samtidig vises felter
fra alle andre kategorier.
Sagstype (opl.
vises kun til ejeren og kun ved verserende byggesag)
Sagstypen angiver arten af den byggesag, der bliver
udført:
Byggesagskode (opl.
vises kun til ejeren og kun ved verserende byggesag)
Der er følgende muligheder:
-
BR-S-tillladelsessag Nybyggeri og tilbygning vedr. småhuse. Dvs.
byggearbejder omfattet af bestemmelserne om
byggetilladelse i Bygningsreglement for småhuse :
Stuehuse, fritliggende enfamiliehuse, række-, kæde- og
dobbelthuse (lodret adskillelse mellem enhederne) og
sommerhuse. Garager, carporte og udhuse hvis areal er
større end 50 m2
-
BR-S-anmeldelsessag Byggeri omfattet af bestemmelserne om anmeldelsespligt i
Bygningsreglement for småhuse: garager, carporte og
udhuse hvis areal er højst 50 m2, samt nedrivning af
fritliggende og sammenbyggede enfamiliehuse
-
BR-tilladelsessag Nybyggeri og tilbygninger samt byggearebejder der i
øvrigt kræver tilladelse i henhold til Bygningsreglement
kapitel 1.3
-
BR-anmeldelsessag (landbrugsbygning) Anmeldelsessager hvor kommunalbetyrelsen i henhold til
Bygningsreglementet kapitel 1.6, har 2 uger til at gøre
indsigelse
-
BR-anmeldelsessag (øvrige) Anmeldelsessager hvor kommunalbetyrelsen i henhold til
Bygningsreglementet kapitel 1.6, har 4 uger til at gøre
indsigelse, dvs. ny- og tilbygning af garager, carporte,
udhuse, drivhuse, overdækkede terrrasser på højst 50 m2,
enkeltstående ombygninger i enkelte enheder og
nedrivning af bebyggelse<>
Dato
for anmeldelse af byggearbejde (opl.
vises kun til ejeren og kun ved verserende byggesag)
Dato (år-måned-dag) for anmeldelse af byggearbejde, der er
omfattet af anmeldelsespligt, jf. Bygningsreglementet for
småhuse og Bygningsreglement af 1995, kapitel 1.6
Dato
for byggetilladelse (opl.
vises kun til ejeren og kun ved verserende byggesag)
Dato (år-måned-dag) for udstedelse af byggetilladelse til
et nybyggeri eller til/ombygningsarbejde.
Dato
for nedrivningstilladelse (opl.
vises kun til ejeren og kun ved verserende byggesag)
Dato (år-måned-dag) for anmeldelse af hel eller delvis
nedrivning af bygning.
Dato
for påbegyndelse (opl.
vises kun til ejeren og kun ved verserende byggesag)
Dato (år-måned-dag) for påbegyndelse af byggearbejdet.
Dato
for seneste delvis ibrugtagningstilladelse (opl.
vises kun til ejeren og kun ved verserende byggesag)
Dato (år-måned-dag) for seneste udstedte delvise
ibrugtagningstilladelse til byggeriet.
Generelle oplysninger
Bygningens anvendelse
Angiver bygningens faktiske anvendelse. Der er følgende
muligheder:
-
Bygninger der
anvendes til helårsbeboelse:
-
stuehus til
landbrugsejendommen
-
fritliggende enfamiliehus (parcelhus)
-
række-,
kæde- eller dobbelthus
-
etageboligbebyggelse (flerfamiliehus, herunder
2-familiehus)
-
kollegium
-
døgninstitution (plejehjem, alderdomshjem, børne-
eller ungdomshjem)
-
anden
bygning til helårsbeboelse
-
Produktions-
eller lagerbygninger i forbindelse med landbrug,
industri, håndværk, offentlige værker o.lign:
-
erhvervsmæssig prod. vedr. landbrug, skovbrug,
gartneri, råstofudvinding o.lign.
-
erhvervsmæssig prod. vedr. industri, håndværk m.m.
(fabrik, værksted, o.lign.)
-
el-, gas-,
vand- eller varmeværker, forbrændingsanstalt m.v.
-
anden
bygning til landbrug, industri o.lign.
-
Bygninger til
handel, transport, kontor, liberale erhverv,
servicevirksomhed o.lign.:
-
transport-
og garageanlæg (fragtmandshal, lufthavnsbygning,
banegårdsbygning m.v.)
-
kontor,
handel, lager, herunder offentlig administration
-
hotel,
restauration, vaskeri, frisør og anden
servicevirksomhed
-
anden
bygning til handel, transport o.lgn.
-
Bygninger der
anvendes til kulturelle formål samt institutioner:
-
biograf,
teater, erhvervsmæssig udstilling med videre
-
undervisning og forskning (skole, gymnasium,
forskningslaboratorium)
-
hospital,
sygehjem, fødeklinik o.lign.
-
daginstitution
-
bygning til
anden institution, herunder kaserne, fængsel o.lgn.
-
Bygninger der
anvendes til fritidsformål:
-
sommerhus
-
ferieformål
d.v.s. feriekoloni, vandrehjem o.lign. bortset fra
sommerhus
-
idrætsudøvelse (klubhus, idrætshal, svømmehal o.lign.)
-
kolonihavehus
-
anden
bygning til fritidsformål
-
Mindre
bygninger til garageformål, opbevaring m.m.:
Fritliggende bygninger
Der findes følgende to muligheder:
Adgangsforhold
Der findes to muligheder:
-
Bygningen har
direkte adgang til gade og vej (forhus o. lign.)
-
Bygningen har
ikke direkte adgang til gade og vej (f.eks. baghus,
sidehus o. lign.)
Opførelsesår
Dato (år-måned-dag) for den faktiske ibrugtagelse af
bygningen.
Til-
eller ombygningsår
Årstal for seneste væsentlige til- og/eller ombygning
(årstal for ibrugtagningstilladelse eller fuldført).
Midlertidig oprettelse/fuldførelse (opl.
vises kun til ejeren)
Midlertidig oprettet/fuldført registreres, hvor der er
indberettet delvis ibrugtagning eller fuldført på
byggesagen. Der findes følgende muligheder:
-
Bygningen er
ikke midlertidig oprettet
-
Bygningen er
midlertidig oprettet
-
Bygningen er
midlertidig fuldført
Dato
for fuldført byggeri (opl.
vises kun til ejeren og kun ved verserende byggesag)
Dato (år-måned-dag) for fuldført byggeri.
Offentlig støtte (opl.
vises kun til ejeren og kun ved verserende byggesag)
Angiver om bygningen opføres med offentlig støtte i
henhold til lov om boligbyggeri eller lov om ældreboliger.
Der er følgende muligheder:
Fredning
Fredning beskriver de fredningsforhold, som er gældende
for bygningen. Der er følgende muligheder for
fredningsforhold:
-
Bygningen (og
kun bygningen) fredet i henhold til bygningsfred
ningsloven.
-
Som før, men
med tinglyste bevaringsbestemmelser, jfr. lovens pgf.
15.
-
Tinglyst
bevaringsdeklaration, men bygningen ikke fredet.
-
Del af
bygning fredet i henhold til bygningsfredningsloven,
herunder bygningsdele fra før 1536, der er tinglyst
fredningsbestemmelse for.
-
Bygningen
indeholder bygningsdele fra før 1536
-
Bygningen og
dens umiddelbare omgivelser fredet i henhold til
bygningsfredningsloven.
-
Som før,
desuden tinglyst bevaringsdeklaration
-
Bygningen
bevaringsværdig. (lukket for indberetning)
-
Bygningen
medtaget i registrant, bevaringsplan m.m.
Opdateringsdato (opl.
vises kun til ejeren)
Dato for seneste opdatering af bygningens oplysninger.
Installationer
Vandforsyning
På bygningsniveau kan vandforsyning angives på følgende
måde:
-
Offentlig
alment vandforsyningsanlæg
-
Privat alment
vandforsyningsanlæg (Vandværk, der forsyner 10 eller
flere ejendomme)
-
Vandindvindingsanlæg (egen boring til 1 eller 2
ejendomme, vandværk der forsyner 1 eller 2 ejendomme)
-
Brønd
-
Ikke alment
vandforsyningsanlæg (forsyner mindre end 10 ejendomme)
-
Ingen
vandforsyning
Afløbsforhold
På bygningsniveau kan afløbsforhold angives på måde:
-
Afløb til
offentligt spildevandsanlæganføres den installation, der
opvarmer den største del af bygningen. Supplerende
omflyttelige ovne registreres ikke.
-
Afløb til
fælles-privat spildevandsanlæganføres den installation,
der opvarmer den største del af bygningen. Supplerende
omflyttelige ovne registreres ikke.
-
Afløb til
samletankanføres den installation, der opvarmer den
største del af bygningen. Supplerende omflyttelige ovne
registreres ikke.
-
Afløb til
samletank for toiletvand og mekanisk rensning af øvrigt
spildevandanføres den installation, der opvarmer den
største del af bygningen. Supplerende omflyttelige ovne
registreres ikke.
-
Mekanisk
rensning med nedsivningsanlæg med tilladelse
-
Mekanisk
rensning med nedsivningsanlæg
-
Mekanisk
rensning med privat udledning direkte til vandløb, søer
eller havet
-
Mekanisk og
biologisk rensning
-
Udledning
uden rensning direkte til vandløb, søer eller havet
-
Mekanisk og
biologisk rensning
-
Intet afløb
Varmeinstallation
Varmeinstallation angiver bygningens
varmeforsyningsforhold. Der er følgende muligheder:
-
Fjernvarme/blokvarme (radiatorsystemer eller
varmluftanlæg)
-
Centralvarme
fra eget anlæg, et-kammer fyr (radiatorsystemer eller
varmluftanlæg)
-
Ovne
(kakkelovne, kaminer, brændeovne el. lign.)
-
Varmepumpe
-
Centralvarme
med to fyringsenheder (fast brændsel, olie el. gas)
-
Elovne,
elpaneler
-
Gasradiatorer
-
Ingen
varmeinstallationer.
Hvis der forefindes flere
forskellige varmeinstallationer, anføres den installation,
der opvarmer den største del af bygningen. Supplerende
omflyttelige ovne registreres ikke.
Supplerende varme
Supplerende varme angives når bygningen udover den
hovedsagelige varmeinstallation tillige opvarmes af en
supplerende varmekilde.Supplerende omflyttelige ovne skal
ikke registreres. Hvis der forekommer flere forskellige
supplerende varmeinstallationer, indberettes den
supplerende varme, der anvendes mest.
Der
findes følgende muligheder:
-
Varmepumpeanlæg
-
Ovne til fast
brændsel (brændeovn og lign.)
-
Ovne til
flydende brændsel
-
Solpaneler
-
Pejs
-
Gasradiatorer
-
Elovne,
elpaneler
-
Biogasanlæg
-
Ande
-
Bygningen har
ingen supplerende varme
Opvarmningsmiddel
Opvarmningsmiddel angiver arten af det opvarmningsmiddel,
der anvendes i eget anlæg. Der er følgende muligheder:
-
Elektricitet
-
Gasværksgas
-
Flydende
brændsel (olie, petroleum, flaskegas m.m.)
-
Fast brændsel
(kul, koks, brænde m.m.)
-
Halm
-
Naturgas
-
Andet
Hvis der benyttes flere
opvarmningsmidler, indberettes det opvarmningsmiddel, der
anvendes mest.
Dato for huseftersyn (opl.
vises kun til ejeren)
Dato for huseftersyn.
Rapportnummer for huseftersyn. (opl.
vises kun til ejeren)
Rapportnummer for huseftersyn.
HE-nummer (opl.
vises kun til ejeren)
Identifikation af byggesagskyndig i forbindelse med
huseftersyn.
Dato for energimærke (opl.
vises kun til ejeren)
Dato for energimærke.
Rapportnummer for energimærke. (opl.
vises kun til ejeren)
Rapportnummer for energimærke.
EM-nummer (opl.
vises kun til ejeren)
Identifikation af byggesagskyndig i forbindelse med
energimærkning.
Energimærke for varme (opl.
vises kun til ejeren)
Energimærke for varme angives ved en kode, som ligger i
intervallet A - M, hvor A er bedst.
Energimærke for el (opl.
vises kun til ejeren)
Energimærke for el angives ved en kode, som ligger i
intervallet A - M, hvor A er bedst.
Energimærke for vand (opl.
vises kun til ejeren)
Energimærke for vand angives ved en kode, som ligger i
intervallet A - M, hvor A er bedst.
Energimærke for miljøbelastning (opl.
vises kun til ejeren)
Energimærke for miljøbelastning angives ved en kode, som
ligger i intervallet A - M, hvor A er bedst.
Dato for energiattest (opl.
vises kun til ejeren)
Dato for udstedelse af energiattest.
Dato for varmesynsrapport (opl.
vises kun til ejeren)
Dato for udarbejdet varmesynsrapport.
Antal
Antal
enheder
Angiver bygningens samlede antal enheder.
Antal
beboelseslejligheder
Angiver bygningens samlede antal beboelseslejligheder med
eget køkken. Enheder med anvendelse blandet beboelse og
erhverv tælles med i dette antal.
Foreløbig færdiggjort antal lejligheder (opl.
vises kun til ejeren og kun ved verserende byggesag)
Angiver det antal beboelseslejligheder, der er færdiggjort
til og med den seneste delvise ibrugtagningstilladelse.
Antal
enkeltværelser
Angiver bygningens samlede antal enkeltværelser.
Enkeltværelser er særskilt registrerede boliger uden eget
køkken (incl. blandet beboelse og erhverv)
Foreløbig færdiggjort antal enkeltværelser (opl.
vises kun til ejeren og kun ved verserende byggesag)
Angiver det antal enkeltværelser, der er færdiggjort til
og med den seneste delvise ibrugtagningstilladelse.
Pladser i sikringsrum (opl.
vises kun til ejeren)
Antal personpladser i bygningens sikringsrum.
Oplysningerne indgår i civilforsvarets beredskabsplaner.
Antal
etager
Antal etager angives incl. selve stueetagen og eventuelt
mansardetage, men excl. tagetage og kælder.
Hvis
der er forskelligt antal etager i bygningens opgange,
vises antal etager i den opgang, der har det største
antal. Herudover angives at bygningen har afvigende
etager.
Hvis
bygningens etager arealmæssigt (ikke tagetage) afviger fra
hinanden, vises at bygningen har afvigende etager.
Arealer
Samlet
bygningsareal
Bygningsareal er summen af etagernes arealer incl.
stueetagens areal og areal af evt. mansardetage, men excl.
Areal af kælder og tagetage. Som grundlag for etagernes
størrelse anvendes det bebyggede areal.
I
arealet indgår arealer af porte, luftsluser o. lign.
Derimod medregnes ikke arealer af åbne overdækkede
terrasser, åbne altaner og åbne indgangspartier.
Foreløbig færdiggjort bygningsareal (opl.
vises kun til ejeren og kun ved verserende byggesag)
Angiver det bygningsareal, der er færdiggjort til og med
den seneste delvise ibrugtagningstilladelse.
Samlet boligareal (opl.
vises kun til ejeren)
Samlet boligareal angiver ejendommens samlede boligareal,
som summen af boligarealet i ejendommens enkelte
bygninger.
Det samlede boligareal er areal af samtlige beboelsesrum
incl. køkken, bad, wc-rum, herunder boligareal i udnyttet
tagetage. I kælderetagen medtages arealet af de rum, der
må anvendes til beboelse i henhold til byggelovgivningen
samt arealet af køkken, baderum og wc-rum.
Arealet måles til ydersiden af ydervægge
(bruttoetageareal). Arealet inkluderer andel af
adgangsarealer.
Samlet erhvervsareal (opl.
vises kun til ejeren)
Samlet erhvervsareal angiver ejendommens samlede
erhvervsareal, som summen af erhvervsarealet i ejendommens
enkelte bygninger.
Bygningens samlet erhvervsareal er den del af bygningens
areal, der udelukkende anvendes til erhverv
(ikke-boligformål), herunder også udnyttet areal af
tagetage og kælderetage.
Arealet måles til ydersiden af ydervægge (bruttoetageareal).Arealet
er incl. Andel af adgangsarealer og erhvervsmæssigt
anvendt garageareal.
Bebygget areal
Bebygget areal angiver ejendommens samlede bebyggede areal
som summen af de enkelte bygningers og småbygningers
bebyggede areal.
Bygningens bebygget areal registreres som stueetagens
areal målt til ydersiden af ydervæggene.
For
bygninger, hvor etagerne arealmæssigt afviger fra
hinanden, angives arealet af den største etage.
Arealet af åbne, overdækkede terrasser, åbne altaner og
åbne indgangspartier medregnes ikke . Derimod medtages
arealer af porte, luftsluser o.lign til den linie, som
bygningens ydervægge iøvrigt angiver.
Arealet af garage, carport eller udhus, der udgør en del
af bygningen (indenfor bygningens ydervægge og under samme
tag) medregnes ligeledes.
Tagetagens samlede areal
Samlet areal for tagetage angiver arealet af tagetage, der
er udnyttet eller kan udnyttes til beboelse eller erhverv.
Arealet måles i vandret plan til ydersiden af de
begrænsende vægge eller tagflader i en højde af 1,5 m over
gulvplan.
Udnyttet tagetage (opl.
vises kun til ejeren)
Udnyttet tagetage Areal af den del af tagetagen, der er
indrettet til beboelse eller erhverv.
Arealet måles i et vandret plan til ydersiden af de
begrænsende vægge eller tagflader i en højde af 1,5 m over
gulvplan, idet der dog fraregnes evt. skunkrum.
Samlet
kælderareal
Som kælderareal medregnes arealer i den eller de etager,
der ligger under stueetagen. Arealet måles til ydersiden
af ydervægge.
Arealet omfatter ikke krybekældre o.lign.
Kælderareal med loft mindre end 1,25 m over terræn (opl.
vises kun til ejeren)
Kælderareal med loft mindre end 1,25 m over terræn.
Arealet angiver størrelsen af det kælderareal, hvor
sikringsrum kan etableres. Arealet måles til ydersiden af
begrænsende ydervægge.
Lovlig
beboelse i kælder
Lovlig beboelse i kælder angiver størrelsen af den del af
kælderen, der lovligt er indrettet til beboelse.
I
henhold til bygningsreglementet må gulvet i beboelsesrum
ikke ligge lavere end terrænet udenfor.
Andet
areal
Andet areal angiver størrelsen af det areal, som hverken
benyttes til beboelse eller erhverv. Det kan f.eks. være
fællesarealer til barnevognsrum, cykelkældre, vaskekældre
og lign., der ikke kan henføres til bygningernes
boligenheder, og som heller ikke naturligt kan registreres
som erhvervsareal.
Indbygget garage
Indbygget garage angiver størrelsen af det lukkede areal,
der er indrettet til parkering.
Arealet ligger indenfor bygningens ydermure og under samme
tagkonstruktion, som den øvrige del af bygningen.
Indbygget carport
Indbygget carport angiver størrelsen af et areal, der er
indrettet til parkering og som ikke har begrænsende vægge
på alle sider.
Arealet ligger under samme tagkonstruktion som den øvrige
del af bygningen.
Indbygget udhus
Indbygget udhus angiver størrelsen af et areal, der er
indrettet som udhus og som ligger indenfor bygningens
ydervægge og under samme tagkonstruktion.
Affaldsrum i terræn
Affaldsrum i terræn angiver størrelsen af det areal, der
er indrettet til affaldsbeholdere mv. og som er placeret i
samme niveau som tilkørslen for renovationsafhentningen.
Udestue eller lignende
Udestue eller lignende angiver størrelsen af en lukket
overdækning, der ligger udenfor den del af bygningen, der
er indrettet til beboelse eller erhverv.
Areal
af overdækning
Areal af overdækning angiver størrelsen af en åben
overdækket konstruktion.
Afvigende etager
Angiver, om bygningens etager afviger arealmæssigt fra
hinanden, eller at der er forskelligt antal etager i
bygningens opgange.
Kilde til arealer
Kilde til arealer benyttes primært som
"kvalitetsstempling" af oplysningerne. Der er følgende
muligheder:
-
Oplyst af
ejer (eller dennes repræsentant)
-
Oplyst af
teknisk forvaltning
-
Oplyst af
andre
-
Bygningen er
maskinelt oprettet
-
Oplyst og
kontrolleret af teknisk forvaltning
Konstruktionsforhold
Konstruktionsforhold
Konstruktionsforhold angiver om bygningen har jernbeton
skelet eller ej. Der er 2 muligheder:
Ydervæggens materiale
Ydervægsmateriale angiver hvilket materiale ydevæggene er
beklædt med. Der er følgende muligheder:
-
Mursten
(tegl, kalksandsten, cementsten)
-
Letbeton
(lette bloksten, gasbeton)
-
Plader af
fibercement, herunder asbest (eternit el. lign.)
-
Bindingsværk
(med udvendigt synligt træværk)
-
Træbeklædning
-
Betonelementer
-
Metalplader
-
Plader af
fibercement (asbestfri)
-
PVC
-
Glas
-
Andet
materiale
Såfremt ydervæggene består af
flere forskellige slags materialer, angives den type, der
er anvendt mest (størst areal).
Tagdækningsmateriale
Tagdækningsmateriale angiver hvilket materialet taget er
beklædt med. Der er følgende muligheder:
-
Built up (fladt tag)
-
Tagpap (med
taghældning)
-
Fibercement,
herunder asbest (bølge- eller skifereternit)
-
Cementsten
-
Tegl
-
Metalplader
(bølgeblik, aluminium og lign.)
-
Stråtag
-
Fibercement
(asbestfri)
-
PVC
-
Glas
-
Andet
materiale
Såfremt tagdækningen består af
flere forskellige slags materialer, angives den type, der
er anvendt mest (størst areal).
Kilde til materialer (opl.
vises kun til ejeren)
Kilde til materialer benyttes primært som
"kvalitetsstempling" af oplysningerne. Der er følgende
muligheder:
-
Oplyst af
ejer (eller dennes repræsentant)
-
Oplyst af
teknisk forvaltning
-
Oplyst af
andre
-
Bygningen er
maskinelt oprettet
-
Oplyst og
kontrolleret af teknisk forvaltning
Elevator
Angiver om der findes elevator i bygningen. Der er
følgende muligheder:
Lejeforhold
Årlig Leje (opl.
vises kun til ejeren)
Den årlige leje beregnes ud fra det beløb, der pr. 1
januar 1999 afkrævedes lejeren. Lejen er excl. varmebidrag
og eventuelle antennebidrag. Lejen angives uden moms.
Lejen er indberettet for:
-
udlejede
erhvervsbygninger, der ikke er enhedsopdelt
-
enheder i
udlejningsejendomme
-
erhvervslejemål
-
ejerlejligheder, der fortsat skal vuderes som udlejet
Udlejningsforhold (opl.
vises kun til ejeren)
Udlejningsforhold angiver om enheden er udlejet. Der er
følgende muligheder:
-
Udlejet i
almindeligt lejemål, herunder tjeneste- funktionær- og
friboliger
-
Benyttet af
ejeren
-
Huslejen er
registreret en anden af lejemålets adresser
BYGNINGS- OG BOLIGREGISTRET (BBR) - 3. ENHED
Ved en bolig- eller
erhvervsenhed i BBR forstås et sammenhængende areal i en
bygning, hvortil der er selvstændig adgang med tilknyttet
adresse.
En
boligenhed vil herefter være det samme som en
beboelseslejlighed et enkelt værelse eller en blandet
bolig- og erhvervsenhed. En Erhvervsenhed kan være et
erhvervslejemål.
Omfatter et lejemål flere adskilte arealer, der hver for
sig har selvstændig adgang med tilknyttet adresse, skal
lejemålet opfattes som bestående af flere bolig- eller
erhvervsenheder, som registreres særskilt. Anvender ejeren
selv adskilte arealer, hvortil der er selvstændig adgang
med tilknyttet adresse, betragtes også disse som særskilte
boliger eller erhvervsenheder.
For
bygninger, der anvendes udelukkende til beboelse foretages
en fuldstændig opdeling af arealet på boligenheder.
For
bygninger, der anvendes til både bolig og erhverv,
foretages en fuldstændig opdeling på bolig og
erhvervsenheder. For bygninger, hvor det samlede areal af
boligenhederne, udgør mindre end 5 pct. Af det samlede
bygningsareal, foretages dog kun en opdeling på enheder
for den del af bygningen, der udelukkende anvendes til
beboelse eller til blandet erhverv og beboelse. For det
resterende erhvervsareal kræves ikke opdeling på
erhvervsenheder.
For bygninger, der udelukkende anvendes til erhverv, er
der således intet krav om opdeling i enheder.
På
enhedsniveau i BBR finder man de oplysninger, der knytter
sig til den enkelte enhed (f.eks. antallet af toiletter i
den enkelte enhed).
Verserende byggesag
Oplysninger af denne kategori vises kun ved verserende
byggesag. Ved en byggesag kan der samtidig vises felter
fra alle andre kategorier:
Sagstype (opl.
vises kun til ejeren)
Sagstypen angiver arten af den byggesag, der bliver
udført:
Delvis ibrugtagningstilladelse (opl.
vises kun til ejeren)
Dato (år-måned-dag) for den delvise
ibrugtagningstilladelse, som den pågældende enhed er
omfattet af.
Identifikation og beliggenhed
Bygningsnummer (opl.
vises kun til ejeren)
Bygningsnummeret er en entydig nummerering af ejendommens
bygninger.
Vejkode
Vejkode angiver koden for den gade/vej, hvor bygningen er
beliggende.
Vejnavn
Vejnavnet angiver navnet for den gade/vej, hvor bygningen
er beliggende.
Husnummer
Bygningens husnummer.
Bogstav
Husnummeret kan have tilknyttet et bogstav (bogstaverne O,
Q, I og J benyttes ikke).
Etage
Etagen, hvor enheden er beliggende. Etagen kan antage
følgende værdier:
-
Den etage
hvis gulvplan ligger i eller umiddelbart over gadeniveau
benævnes ST
-
De følgende
etager herover benævnes nedefra og opefter 01 02 03
til 99
-
Kældre
(etagerne under gadeniveau) benævnes KL K2 K3 til
K9 i retning ovenfra og nedefter
Etagen angives ikke, hvis der
kun er en enhed i bygningen.
Side/dørnummer (opl.
vises kun til ejeren)
Side/dørnummer angiver enhedens sidebetegnelse/dørnummer
på etagen. På etager med kun én bolig- eller erhvervsenhed
fastsættes ingen sidebetegnelse.
På
etager med to eller tre bolig- eller erhvervsenheder
anvendes henholdsvis betegnelserne TV, TH eller
TV, MF, TH .
-
Betegnelsen
TV anvendes for den bolig- eller erhvervsenhed,
hvis indgangsdør ligger længst til venstre set fra
sidste trin før etageafsatsen.
-
Betegnelsen
TH anvendes for den enhed, der ligger længst til
højre.
-
På etager med
tre enheder benyttes MF for den tredje enhed, der
ligger mellem de to andre enheder.
På etager med fire eller flere
bolig- eller erhvervsenheder anvendes dørnumre, der
angiver enhedens placering på etagen. Enheden med
indgangsdør længst til venstre set fra sidste trin før
etageafsatsen betegnes 1, enheden umiddelbart til
højre herfor betegnes 2, den næste 3 osv.
Såfremt der på hver enheds indgangsdør som et led i en
nummerering af lejlighederne med skilt eller lign. er
anbragt et særskilt nummer eventuelt kombineret med
bogstav på ikke over fire tegn i alt, kan dette anvendes
som dørnummer for enheder.
Ejerlejlighedens ejendomsnummer (opl.
vises kun til ejeren)
Ejerlejlighedens ejendomsnummer.
Generelle
oplysninger
Bolig- og erhvervsenhedens anvendelse
(opl.
vises kun til ejeren)
Angiver bolig- eller erhvervsenhedens hovedsagelige
anvendelse. Der er følgende muligheder:
-
Enheder der
anvendes til helårsbeboelse:
-
stuehus til
landbrugsejendommen
-
fritliggende enfamiliehus (parcelhus)
-
række-,
kæde- eller dobbelthus
-
etageboligbebyggelse (flerfamiliehus, herunder
2-familiehus)
-
kollegium
-
døgninstitution (plejehjem, alderdomshjem, børne-
eller ungdomshjem)
-
anden enhed
til helårsbeboelse
-
Enheder der
anvendes til produktion eller lager i forbindelse med
landbrug, industri, håndværk, offentlige værker o.lign:
-
erhvervsmæssig prod. Vedr. landbrug, skovbrug,
gartneri, råstofudvinding o.lign.
-
erhvervsmæssig prod. Vedr. industri, håndværk m.m.
(fabrik, værksted, o.lign.)
-
el-, gas-,
vand- eller varmeværker, forbrændingsanstalt m.v.
-
anden enhed
til produktion og lager i forbindelse med landbrug,
industri og lign.
-
Enheder der
anvendes til handel, transport, kontor, liberale
erhverv, servicevirksomhed o.lign.:
-
transport-
og garageanlæg (fragtmandshal, lufthavnsbygning,
banegårdsbygning m.v.)
-
engroshandel og lager
-
detailhandel med videre
-
pengeinstitut, forsikringsvirksomhed m.v
-
kontor og
liberale erhverv bortset fra offentlig administration
(kontorer for advokater, rådgivende ingeniører,
klinikker o. lign.)
-
offentlig
administration
-
hotel,
restauration, vaskeri, frisør og anden
servicevirksomhed
-
anden enhed
til handel, transport etc.
-
Enheder der
anvendes til kulturelle formål samt institutioner:
-
biograf,
teater, erhvervsmæssig udstilling med videre
-
bibliotek,
museum, kirke og lignende
-
undervisning og forskning (skole, gymnasium,
forskningslaboratorium)
-
hospital,
sygehjem, fødeklinik o. lign.
-
daginstitution
-
anden
institution, herunder kaserne, fængsel m.v.
-
Enheder der
anvendes til fritidsmål:
-
sommerhus
-
ferieformål
d.v.s. feriekoloni, vandrehjem o.lign. bortset fra
sommerhus
-
idrætsudøvelse (klubhus, idrætshal, svømmehal o.lign.)
-
kolonihavehus
-
anden enhed
til fritidsformål
-
Ikke
vurderede erhvervsenheder i nybyggeri:
Boligtype (opl.
vises kun til ejeren)
Der er følgende boligtyper:
-
egentlig
beboelseslejlighed (boligenhed med eget køkken)
-
blandet
erhverv og beboelse med eget køkken
-
enkeltværelse
(boligenhed med fast kogeinstallation, fælles køkken
eller intet køkken)
-
fællesbolig
eller fælleshusholdning
-
sommer-/fritidsbolig
-
andet (bl.a.
institutioner og erhverv)
Lovlig anvendelse (opl.
vises kun til ejeren)
Angiver om der er tilladelse til helårsbeboelse i
sommerhus. Der findes flere muligheder:
-
Bolig har
bevaret helårsstatus efter områdets udlægning til
sommerhusområde jfr. planlovens pgf. 40, stk 1.
-
Tidsbegrænset
dispensation til helårsbeboelse til ejer. Dispensation
bortfalder ved ejerskifte.
-
Dispensation
til helårsbeboelse til ejer. Dispensation bortfalder ved
ejerskifte jfr. planlovens pgf. 40, stk 2.
-
Personlig ret
for pensionister til helårsbeboelse jfr. planlovens pgf.
41. Retten bortfalder ved ejerskifte.
-
Tidsbegrænset
personlig dispensation til afvikling af helårsbeboelse i
sommerhus, jfr. overgangsbestemmelerne i Planloven.
Dispensation bortfalder ved fraflytning.
Kondemneret bolig (opl.
vises kun til ejeren)
Kondemneret bolig angiver om boligen er kondemneret eller
ej. Der er 2 muligheder:
Oprettelsesdato (opl.
vises kun til ejeren)
Dato for oprettelse af bolig- eller enhedens
identifikation i BBR. Datoen dannes maskinelt, når enheden
er klar til indflytning, dvs. ved udstedelse af enten
Opdateringsdato (opl.
vises kun til ejeren)
Dato for seneste opdatering af bygningens oplysninger.
Dispensationsårstal (opl.
vises kun til ejeren)
Årstal for tidsbegrænset dispensation.
Angiver årstal for udløbet af en tidsbegrænset
dispensation til helårsbeboelse i sommerhusområder.
Energiforsyning
Enhedens energiforsyning - bortset fra energi til
rumopvarmning - er af følgende type:
-
Gas fra værk
-
230 V el fra
værk
-
400 V el fra
værk
-
Både 230 V el
og gas fra værk
-
Både 400 V el
og gas fra værk
-
Hverken el
eller gas fra værk
Hvis der findes både 230 V og
400 V el,vises kun 400 V.
Antal
Antal værelser (opl.
vises kun til ejeren)
Antal værelser i bolig- eller erhvervsenheden. Kamre
regnes som hele værelser.
Enheder som udelukkende benyttes til beboelse:
Værelser omfatter alle rum, der er af en sådan
beskaffenhed mht. størrelse, isolering, vinduer, gulve og
vægge, at de kan anvendes til beboelse (dvs. opfylder
byggelovgivningens krav til beboelsesrum), selv om de rent
faktisk har anden anvendelse som f.eks. hobbyrum,
gildestue på loft eller i kælder.
Rum som rent konstruktionsmæssigt er tiltænkt en speciel
anvendelse (køkken, entre, gang, bryggers, viktualierum,
opbevaringsrum i kælder eller på loft osv.) medregnes
ikke.
Enheder, der helt eller delvis benyttes til erhverv:
Alle rum, der anvendes til erhverv, medregnes. Øvrige rum
medregnes, hvis betingelserne i ovenstående er opfyldt.
Antal værelser til erhverv (opl.
vises kun til ejeren)
Antal værelser, der udelukkende benyttes til erhverv i
enheden.
For døgninstitutioner udtrykker oplysningen antallet af
værelser, der anvendes til fællesfaciliteter.
Arealer
Samlet areal (opl.
vises kun til ejeren)
Samlet areal der anvendes til beboelse eller erhverv
(antal m2).
Arealet måles til ydersiden af ydervægge
(bruttoetageareal) og angives incl. Andel i
adgangsarealer, herunder trapper, men excl. Kælderareal
beliggende adskilt fra enheden).
Areal til beboelse (opl.
vises kun til ejeren)
Det samlede boligareal er arealet af samtlige beboelsesrum
incl. køkken, bad, wc-rum, herunder boligareal i udnyttet
tagetage.I kælderetagen medtages arealet af de rum, der må
anvendes til beboelse i henhold til byggelovgivningen samt
arealet af køkken, baderum og wc-rum.
Arealet måles til ydersiden af ydervægge (bruttoetageareal).Arealet
inkluderer andel af adgangsarealer.
Samlet erhvervsareal (opl.
vises kun til ejeren)
Det samlede erhvervsareal er det areal, der udelukkende
anvendes til erhverv (ikke-boligformål), herunder også
udnyttet areal af tagetage og kælderetage.
Arealet måles til ydersiden af ydervægge (bruttoetageareal).Arealet
er incl. Andel af adgangsarealer og erhvervsmæssigt
anvendt garageareal.
Kilde til arealer (opl.
vises kun til ejeren)
Kilde til arealer benyttes primært som
"kvalitetsstempling" af oplysningerne. Der er følgende
muligheder:
-
Oplyst af
ejer (eller dennes repræsentant)
-
Oplyst af
teknisk forvaltning
-
Oplyst af
andre
-
Bygningen er
maskinelt oprettet
-
Oplyst og
kontrolleret af teknisk forvaltning
Indretningsforhold
Skillevægge (opl.
vises kun til ejeren)
Der er 2 muligheder:
Toiletforhold (opl.
vises kun til ejeren)
Toiletforhold angiver bolig- eller erhvervsenhedens
toiletforhold. Der er følgende muligheder:
Badeforhold (opl.
vises kun til ejeren)
Badeforhold angiver om der er adgang til badeværelse. Ved
et badeværelse forstås et rum forsynet med badekar
og/eller bruser med fast tilslutning af vandforsyning og
gulvafløb. Brusekabine tilsluttet gulvafløb regnes som
badeværelse.Der findes følgende muligheder:
Køkkenforhold (opl.
vises kun til ejeren)
Køkkenforhold angiver om der er køkkenfaciliteter i
tilknytning til bolig- eller erhvervsenheden. Der er
følgende muligheder:
-
enheden har
eget køkken
-
enheden har
adgang til fælles køkken
-
enheden har
fast kogeinstallation i værelse eller på gang
-
enheden har
ingen fast kogeinstallation
Eget
køkken omfatter bl.a. også kogenicher og skabskøkkener med
afløb og kogeinstallation.
Lejeforhold
Udlejningsforhold (opl.
vises kun til ejeren)
Udlejningsforhold fortæller noget om huslejeoplysningerne.
Der er følgende muligheder:
-
Huslejen er
indberettet maskinelt
-
Udlejet i
almindeligt lejemål, herunder tjeneste- funktionær- og
friboliger
-
Benyttet af
ejeren
-
Huslejen er
registreret en anden af lejemålets adresser
-
Huslejen er
registreret på en anden af lejemålets adresser
Årlig leje (opl.
vises kun til ejeren)
Den årlige leje beregnes ud fra det beløb, der pr. 1
januar 1999 afkrævedes lejeren. Lejen er excl. varmebidrag
og eventuelle antennebidrag. Lejen angives uden moms.
Lejen er indberettet for:
-
udlejede
erhvervsbygninger, der ikke er enhedsopdelt
-
enheder i
udlejningsejendomme
-
erhvervslejemål
-
ejerlejligheder, der fortsat skal vurderes som udlejet
Adressekode fra CPR (opl.
vises kun til ejeren)
CPR-adresse beskriver hvilken kommunikation der sker fra
BBR til CPR vedrørende den aktuelle adresse. Der er
følgende muligheder:
Udlejningsforhold 2 (opl.
vises kun til ejeren)
Udlejningsforhold angiver om enheden er udlejet. Der er
følgende muligheder:
-
udlejet
-
benyttet af
ejeren
-
ikke benyttet
Moderlejlighedens identifikation
Oplysningen er kun indberettet hvis der er tale om et
supplementsrum.
Vejkode (opl.
vises kun til ejeren)
Vejkode angiver koden for den gade/vej, hvor
moderlejligheden er beliggende.
Vejnavn (opl.
vises kun til ejeren)
Vejnavnet angiver navnet for den gade/vej, hvor
moderlejligheden er beliggende.
Husnummer (opl.
vises kun til ejeren)
Moderlejlighedens husnummer.
Bogstav (opl.
vises kun til ejeren)
Moderlejlighedens husnummeret kan have tilknyttet et
bogstav (bogstaverne O, Q, I og J benyttes ikke).
om garager, carporte og udhuse for ejendomme med mere end 500 bygninger.
|